Tryghedstekniker Gert Eriksen-Nielsen forklarer Kirsten Christensen, hvordan et nødkald virker.

 

Nu kan Aarhus fokusere mere på de ældre (2:2)

Digital tryghed handler ikke kun om teknik. Det handler også om teknikeren. Det oplever de ældre i Aarhus, som får installeret et af Tunstalls nødkald. Tunstall har nemlig sammensat en særlig gruppe af teknikere til at installere og nedtage nødkald i Aarhus Kommune.

Gert Eriksen-Nielsen er en af de såkaldte tryghedsteknikere. Han er tekniker ligesom andre teknikere, men derudover har han nogle helt særlige kompetencer, som er højt værdsat hos de ældre.

”De ældre kan godt lide, at vi tager os tiden til at forklare, hvordan fx nødkaldet virker”, siger Gert Eriksen-Nielsen. ”Vi hjælper også med at skabe tryghed, da vi altid tester udstyret sammen med den ældre. Så hører de også, hvordan det lyder, når alarmen går igennem til hjemmeplejen,” fortsætter han.

Gert Eriksen-Nielsen gik på pension sidste år, men da Tunstall fik til opgave at udskifte 3.000 nødkald i Aarhus Kommune, opstod muligheden for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet – som tryghedstekniker. Han oplever selv, at netop alderen hjælper med til at gøre udskiftningen af nødkald til en god oplevelse hos de ældre.

"Vi har nok lidt mere tålmodighed, og benytter måske nogle vendinger og udtryk,
der gør, at vi nemmere kommer på bølgelængde med borgeren”.

Gert Eriksen-Nielsen, tryghedstekniker.

Aarhus viser nye veje inden for ældreplejen

Som den første kommune i Danmark har Aarhus valgt at omlægge indkøb af alarmudstyr og nødkald til product as service. Det betyder, at medarbejderne kan holde fuld fokus på deres egentlige opgaver – at pleje de ældre borgere i kommunen, mens de overlader alt det tekniske til Tunstalls tryghedsteknikere.

Kommunen har fået udskiftet samtlige 3.000 nødkald i forbindelse med omlægningen. Men tryghedsteknikerne arbejder løbende hos de ældre, når der skal opsættes eller nedtages nye nødkald.

Ved siden af varetager Tunstalls tekniske team al drift og vedligehold af hele det bagvedliggende tekniske setup.

Information og samarbejde

Jesper Dahlsen-Jensen, der er kommunes projektleder, har været med fra begyndelsen af den meget omfattende udbudsproces. Han sidder i Sundhed & Omsorg, Bygningsafdelingen – og deltager i de løbende styre- og arbejdsgruppemøder med Tunstall.

Erfaringerne viser, at information til de mange implicerede medarbejdere er yderst vigtigt. Dén anbefaling vil Jesper Dahlsen-Jensen give videre til andre kommuner. ”Forståelse hos medarbejderne giver en mere positiv oplevelse, når der skal ske forandringer”, siger han.

Tunstall Freedom

Du kan få mere info om Tunstall Freedom, som er navnet på vores løsning for product as service.

Download brochure om Tunstall Freedom HER >

Få flere informationer af vores salgsteam HER >

Dette er 2. del af en artikel om, hvordan Aarhus går nye veje inden for ældreplejen.

Læs 1. del HER: Nu kan Aarhus fokuserer mere på de ældre >



Fakta

Nøgletal for ældreområdet i Aarhus Kommune:

  • 6.200 medarbejdere, der varetager sundheds- og ældreområdet.
  • 12.000 borgere over 65 modtager personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller træning fra Sundhed og Omsorg.
  • 7 distrikter i hjemmeplejen.
  • 51 plejehjem med plads til ca. 2.200 beboere.
  • 1.600 ældreboliger.
  • 3.000 ældre borgere benytter nødkald – enten i ældrebolig eller i eget hjem.
Product as service

Vigtige pointer, når køb erstattes med serviceordrer:

  • I en stor organisation er det vigtigt med god information til alle medarbejdere, så der skabes en forståelse for, hvad der skal ske – og hvorfor.
  • Ressourceforbruget mindskes, når der benyttes ensartet udstyr på tværs af plejehjem, ældreboliger og hjemmepleje.
  • Det er en lettelse for en kommunes medarbejdere, når de ikke selv skal opsøge og finde information om opdateringer eller nye teknologier.

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Salg og administration

Kontakt vores salgsteam, hvis du vil vide mere om vores løsninger.

Mere info