Hjemmehjælpsordningen blev etableret i 1958 som et led i kommunernes tilbud til borgere med behov for personlig pleje og praktisk hjælp til opgaver, som normalt udføres i hjemmet. Ordningen afløste bestemmelserne om husmoderafløsning, der blev indført i 1949.
Op gennem 1960’erne og 1970’erne fik de ældre borgere hjælp til en række forskellige opgaver. Hjemmehjælperen havde bedre tid og aftalte med borgeren, hvad der skulle laves. Det kunne være rengøring, indkøb, madlavning, tøjreparationer eller en god snak. Hjemmehjælperen skulle kunne lidt af hvert, da borgerens behov var i fokus.
I 1980’erne kunne hjælpen stadig planlægges efter borgerens behov, men rengøring var efterhånden blevet den primære opgave. Samtidig begyndte teknologi stille og roligt at vinde frem i hjemmeplejen. Værd at nævne i den forbindelse er, at den engelske virksomhed Tunstall producerede verdens første tryghedsalarm/nødkald i 1982.
Teknologien betød, at borgere kunne tilkalde hjælp fra eget hjem, når de trykkede på tryghedsalarmen eller en lille tilhørende alarmsender.
I Danmark kom der forskellige typer tryghedsalarmer. Tele Danmark var de første, som tilbød en løsning til borgere i eget hjem. Tryghedsalarmen blev forbundet med telefonstikket, så der kunne ringes op via telefonnettet. Alarmkaldet gik dengang til brand- eller Falckstationen, som derefter kontaktede hjemmeplejen via lukkede radiosystemer og OPS (Det Offentlige Personsøger System). I hjemmeplejen var det dog ganske få personer, som kunne kontaktes, da priserne på kommunikationsudstyr var ganske store i forhold til det, vi kender fra mobiltelefoner/smartphones i dag.
Igennem årene opstod der flere private vagtcentraler, som kunne modtage alarmerne fra borgernes tryghedsalarmer/nødkald.
Når vi taler om vagtcentraler, skelner vi overordnet mellem bemandet og ubemandet. En ubemandet vagtcentral består (kort fortalt) af en computer, der håndterer borgernes alarmer og sender dem direkte videre til plejepersonalets telefoner.
Når alarmer håndteres af en bemandet vagtcentral, sidder der mennesker, som besvarer borgerens alarmkald. De spørger ind til, hvorfor der er sendt en alarm – inden de ringer op til det plejepersonale, som skal hjælpe borgeren. Det betyder fx, at når en borger kommer til at trykke på sin alarmsender ved en fejl, så vil alarmoperatøren annullere alarmen. Dermed slipper plejepersonalet for at modtage fejlalarmer.
Til denne artikel har vi kigget nærmere på de bemandede vagtcentraler. Vi har taget udgangspunkt i 16 kommuner, der samlet set benytter sig af seks forskellige bemandede vagtcentraler. Medarbejdere, fra de 16 kommuner, har fortalt os, hvorfor de har valgt en bemandet vagtcentral – frem for en ubemandet. Årsagerne er ikke de samme i alle kommunerne. Men alle medarbejdere, som vi har interviewet, lægger vægt på, at en bemandet vagtcentral sorterer de unødvendige alarmkald fra. Det giver hjemmeplejen en tidsbesparelse, når de slipper for unødvendige forstyrrelser i deres travle arbejdsdag. Hovedparten, af de interviewede medarbejdere, lægger også vægt på den personlige kontakt, når en alarm afgives via en vagtcentral.
Den menneskelig kommunikation, med vagtcentralernes alarmoperatører, betyder meget for hjemmeplejens personale. Mange af medarbejderne oplever derudover, at borgerne føler en større tryghed, når de altid kan få fat i en person på vagtcentralen. Her sidder personalet klar døgnet rundt og kan besvare de vigtige alarmkald. Men det har også stor betydning med de ”mindre vigtige” alarmkald, da vagtcentralens personale kan berolige bekymrede borgere. Det sker fx ofte, at en borger sender flere alarmkald med spørgsmål om, hvor plejerne bliver af. Borgeren har måske afgivet et alarmkald, og er allerede efter nogle få minutter bekymret for, om hjælpen er på vej. Her kan alarmoperatørerne så berolige borgeren med, at hjemmeplejerne er undervejs.
En bemandet og ubemandet vagtcentral kan kombineres, så der opnås højere sikkerhed for, at alle alarmkald besvares. Det betyder, at hjemmeplejen kan benytte en ubemandet vagtcentral, så alarmkald sendes direkte til plejepersonalet. Hvis plejepersonalet ikke besvarer kaldene, kan de videresendes til en vagtcentral. Her vil alarmoperatørerne tage ansvar for, at alarmkaldet bliver besvaret.
En anden kombinationsmulighed er, at en ubemandet vagtcentral fx håndterer alle kald i dag- og aftentimerne, mens kald i nattetimerne går via en vagtcentral. En sådan mulighed kan eventuelt benyttes på plejecentre, hvor der ofte er få medarbejdere om natten. Det kan du læse mere om artiklen om personalesikkerhed.
