Det kan være, at man selv lægger mærke til begyndende symptomer. Men mistanke om demens kan også opstå hos ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer. Det kan være at ægtefællen er mere glemsom en normalt, har svært ved at orientere sig eller måske hurtigt bliver irritabel.
Se mere om advarselstegn eller symptomer på demens HER
Et udredningsforløb starter i langt de fleste tilfælde hos egen læge. Lægen vil spørge grundigt ind til symptomer – og udvikling over tid.
Det er en god idé at tage ægtefælle, nær pårørende eller en ven med. De kan sikkert hjælpe med at besvare lægens spørgsmål – især hvis hukommelsen er begyndt at svigte hos den person, der skal udredes. Det kan i øvrigt også være en god idé, at pårørende hjælper med/følger op på bestilling af tid hos lægen. Er hukommelsen svækket, kan det ske, at personen, der skal udredes, har glemt, hvad der blev aftalt med lægen.
Hvis der, i forbindelse med besøg hos lægen, opstår mistanke om demens, aftales der en ny tid. Hér vil lægen foretage en kort helbredsundersøgelse, tager en blodprøve og som regel foretage en kort test af hukommelsen – og andre mentale funktioner. Nogle bliver derudover henvist til en hjernescanning.
Hvis læges mistanke om demens styrkes af de første besøg, henvises der ofte til en demensenhed. Henvisningen kan også ske, hvis lægen er i tvivl eller sagen er uafklaret. På demensenheden vil udredningen omfatte en række undersøgelser, der skal give et svar på evt. demenssygdom.
Demensudredningen har været under pres i flere år. De længste ventetider er steget kraftigt, og kun få demensudredningssteder lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om demensudredning. Dertil har Coronapandemien kun gjort ventetiden endnu længere. I maj 2022 var ventetiden helt oppe på 92 uger hos Neurologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital! Så slemt står det heldigvis ikke til alle steder, men over hele landet er det svært at overholde behandlingsgarantien på 30 dage.
I demensudredningen indgår bl.a. en neuropsykologisk undersøgelse. Det er en undersøgelse, der fx tester hukommelse, sprog og andre kognitive funktioner. Rygmarvsprøver er også en del af udredningen, da rygmarvsvæsken kan indeholde celler, proteiner eller andre tegn på sygdom i hjernen eller nervesystemet. De fleste får også foretaget en CT-scanning af hjernen, samt en MR-scanning, hvis lægen ønsker flere detaljer.
Hvis der er mistanke om en arvelig demenssygdom, kan der henvises til genetisk rådgivning og dernæst eventuelt til genetisk udredning.
Efter udredningsforløbet, inviteres der til en samtale, hvor resultaterne af undersøgelserne gennemgås. Som til de øvrige undersøgelser vil det være en god idé at tage en pårørende med. Hvis diagnosen påviser en demenssygdom, bliver der tilbudt rådgivning om sygdommens forløb og de eventuelle behandlingsmuligheder.
Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende. Foreningen rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme.
Alzheimerforeningen for alle med interesse for demens, og medlemskredsen omfatter både mennesker med demens, deres pårørende og fagfolk på demensområdet.
Medlemmerne har den fælles holdning, at alle, der er berørt af demens, skal have mulighed for et godt og indholdsrigt liv.
På foreningens hjemmeside findes en række informationer om fx Demenslinien, Demensvenner, Motionsvenner og mange artikler, som kan hjælpe med viden om demens.
