Jesper Dahlsen-Jensen, Aarhus Kommune, Sundhed & Omsorg – Bygningsafdelingen.

 

Nu kan Aarhus fokusere mere på de ældre (1:2)

Aarhus Kommune viser nye veje indenfor ældreplejen. Som den første kommune i Danmark har Aarhus valgt at omlægge indkøb af alarmudstyr og nødkald til product as service. Borgerne og medarbejderne er trygge og tilfredse. Og afdelingen for Sundhed & Omsorg har effektiviseret sit ressourceforbrug.

Nu er det slut med, at medarbejderne i Aarhus skal forholde sig til opsætning og andre tekniske spørgsmål om kaldeanlæg og nødkald på plejecentrene og i hjemmeplejen. Medarbejderne har i stedet fuld fokus på deres egentlige opgaver – at pleje de ældre borgere i kommunen. Det glæder projektleder, Jesper Dahlsen-Jensen fra Sundhed & Omsorg, Bygningsafdelingen.

"Det er en lettelse for medarbejderne, når de ikke selv skal opsøge
og finde information om opdateringer eller nye teknologier”.

Jesper Dahlsen-Jensen.

Jesper Dahlsen-Jensen har været med fra begyndelsen, da Aarhus satte gang i udbuddet. Fra starten var ambitionen, at udbuddet ikke alene rent teknisk skulle opdatere kommunens mange tusinde nødkald hos de ældre, men også bidrage til nytænkning og innovation. Målet var at øge tilfredsheden hos både borgerne og medarbejderne. Samtidig lå der et potentiale i at effektivisere ressourceforbruget. Og da fordele og ulemper blev vejet op mod hinanden, var der ikke længere tvivl. De bedste resultater ville blive opnået med en serviceaftale.

Nødkald som en service

Flere kommuner har de seneste år vist stigende interesse for serviceordrer, men Aarhus er den første kommune, der omlægger nødkald i ældreplejen til en service.

Fordelene er til at få øje på. Med en serviceaftale har kommunen overladt alt det tekniske til Tunstall. Kommunens medarbejdere giver helt simpelt besked via en app, hver gang der skal opsættes eller nedtages et nødkald eller andet udstyr. Det betyder, at kommunen hele tiden, uden besvær, kan skalere op og ned efter behov.

Samtidig har kommunen fået en ensartet løsning på tværs af hjemmepleje, ældreboliger og plejehjem. Tidligere var der udstyr fra mere end otte forskellige fabrikanter. Nu er der én løsning, og det gør det nemmere og mere fleksibilitet for medarbejderne, der ikke længere skal lære forskellige systemer, når de arbejder rundt om i kommunen.

Endelig reducerer en samlet løsning også forskellige praktiske opgaver som fx batteriskifte i udstyr. En måske overset opgave, men rimelig tidskrævende for kommuner med meget udstyr, der ikke kan benytte samme batterityper.

Tunstall Freedom

Tunstall Freedom er det navn, vi benytter for "Nødkald som en service".

Download brochure om Tunstall Freedom HER >

Få flere informationer af vores salgsteam HER >

Hvordan griber man udskiftning af 3.000 nødkald an, når det skal foregå hos hver enkelt borger – og på begrænset tid? Kan andre kommuner drage nytte af Aarhus Kommunes erfaringer? Det kan du læse om i 2. del af artiklen om Aarhus Kommunes frigørelse af ressourcer.

Læs 2. del af artiklen HER >



Fakta:
  • 6.200 medarbejdere, der varetager sundheds- og ældreområdet.
  • 12.000 borgere over 65 modtager personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller træning fra Sundhed og Omsorg.
  • 7 distrikter i hjemmeplejen.
  • 51 plejehjem med plads til ca. 2.200 beboere.
  • 1.600 ældreboliger.
  • 3.000 ældre borgere benytter nødkald – enten i ældrebolig eller i eget hjem.
Om aftalen:
  • Aarhus får udskiftet samtlige 3.000 nødkald i forbindelse med omlægningen.
  • Aarhus stiller krav til, at aftalen skal omfatte udstyr, software, implementering og driftsafvikling med tilhørende it-løsninger. Desuden skal leverandøren være en strategisk samarbejdspartner, så kommunen fremadrettet kan få input til videreudvikling af området.

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Salg og administration

Kontakt vores salgsteam, hvis du vil vide mere om vores løsninger.

Mere info