Fra venstre: Jesper Christensen (Managing Director, Tunstall A/S), Frands Fischer (Skanderborg Kommunes borgmester), Anette Stjerne (Sales Director, Tunstall A/S), Lone Vesterman Rasmussen (direktør i Skanderborg Kommune) og Marianne Kristensen (erhvervschef i Erhverv Skanderborg).



Skanderborg Kommunes borgmester besøger Tunstall

dec 13, 2023

Tryghed for ældre borgere i eget hjem og udfordringer med at skaffe personale til ældreplejen. Det er de to hovedemner, da Skanderborgs borgmester, Frands Fischer, besøger Tunstall. Han er flankeret af Lone Vesterman Rasmussen, der er kommunens direktør for Sundhed, Omsorg og Handicap, samt Arbejdsmarked og Social. Herudover deltager erhvervschef Marianne Kristensen, fra Erhverv Skanderborg, også i dagens besøg.

”Velkommen til Tunstall”, siger Jesper Christensen (Managing Director). Sammen med Anette Stjerne (Sales Director) står han for at præsentere flere løsninger, som kan være interessante for Skanderborg Kommune. Og interessante løsninger er der mange af … vel at mærke løsninger, der både giver tryghed og hjælper kommuner, der er pressede i forhold til at skaffe medarbejdere til ældreområdet.

Døgnbemandet vagtcentral hjælper kommuner i hele landet

En af løsningerne er vores døgnbemandet vagtcentral, hvor alarmoperatørerne formidler kald mellem ældre borgere og hjemmeplejen i en række af landets kommuner. Jesper Christensen fortæller, at alarmoperatørernes hovedfokus er god og præcis kommunikation, hvilket sparer hjemmeplejen en del tid. Og det er ikke uvæsentligt, da vi alle hører om mangel på personale indenfor ældreområdet.
Læs om Tunstalls døgnbemandede vagtcentral HER >

Alarmoperatører vil også kunne foretage et ”kamerakig” hos en borger, hvis der er etableret Digitalt Tilsyn. Det er en løsning, der kan nedbringe forstyrrelser hos borgeren – især om natten. Samtidig sparer det personalet tid på et besøg, der udelukkende har til formål at tjekke, om alt er ok.
Læs om Digitalt Tilsyn HER >

Reducering af faldulykker kan spare mange udgifter og ressourcer

Snakken fortsætter om faldulykker i hjemmet. Her kommer Anette Stjerne ind på de store udgifter i både sundhedsvæsnet og ældreplejen. Fx får næsten 7.000 ældre mennesker hoftebrud ved et fald hvert år. ”Hvert enkelt hoftebrud koster indlæggelse, genoptræning og ekstra pleje fra kommunens side. Hertil kommer naturligvis gener for den ældre selv, ligesom risikoen for fald stiger, når man først er faldet én gang,” siger Anette Stjerne.

”Når vi ser på de teknologiske hjælpemidler, så er fx GuideLight en simpel løsning, som kan reducere risikoen for fald,” fortæller Anette Stjerne. Hun forklarer også, at der tændes automatisk lys, når en borger forlader sengen om natten.
Læs om GuideLight HER >

God dialog og nye indtryk i forbindelse med besøget hos Tunstall

Dagens besøg slutter på Tryghedscentralen. Her kan borgmester Frands Fischer, direktør Lone Vesterman Rasmussen og erhvervschef Marianne Kristensen se alarmoperatørerne i fuld sving.

Alle tre forlader nu Tunstall igen. De har fået nye indtryk i forhold til, hvordan teknologi kan hjælpe med at skabe tryghed og hjælpe i forhold til mangel på personale i ældreplejen.

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info