Velkommen til Odense Kommune

maj 13, 2020

”Tryghedscentralen, kan jeg hjælpe?” Sådan lyder det, når knap 2.000 borgere benytter deres nødkald i Odense Kommune. Borgerne vil opleve alarmoperatører, som har stor erfaring i hurtigt at vurdere et alarmkald og videregive det til personalet i hjemmeplejen – med en præcis beskrivelse.

Når en kommune benytter Tryghedscentralen, vil de opleve et samarbejde med dedikerede medarbejdere, som tager borgernes alarmkald meget seriøst. Alarmoperatørerne er ”mennesket bag”, der kan insistere på, at et alarmkald er vigtigt. Først når de er sikre på, at alarmkaldet er modtaget, vil de slippe opkaldet. Det giver sikkerhed for, at et alarmkald bliver besvaret. Altid.

Stort forarbejde

Den 13. maj kl. 10.00 sad alarmoperatørerne klar. De havde glædet sig til at overtage dialogen mellem borgere og Odense Kommunes hjemmepleje. Og meldingen er, at alt er forløbet efter planen. ”Planen” er i øvrigt blevet til via et stort samarbejde mellem kommunen og alarmoperatørerne. Samarbejdet har især omhandlet forholdsordrer på alle borgere, så alarmoperatørerne har de nødvendige oplysninger om navn, adresse, sygdomsart, telefonnummer mv. Alle oplysninger blev lagt i Tryghedscentralens computersystem, så alt var klar til den 13. maj.

Håndteringen af et alarmopkald

Når en borger har et nødkald stående i hjemmet giver det en tryghed for, at der kan skaffes hjælp fra hjemmeplejen. Et typisk nødkald foregår således:

  • En ældre borger har brug for hjælp og sender en alarm via sit nødkald.
  • Tryghedscentralen modtager opkaldet.
  • Problemet afdækkes, og plejepersonalet kontaktes omgående.
  • Borgeren orienteres om næste skridt og en estimeret ventetid.
  • Der følges op på handlingen/plejepersonalet for at sikre, at borgeren får hjælpen.

Alle data logges, så Tryghedscentralen kan trække forskellige statistikker. Kommuner har også mulighed for at vælge webadgang til Tryghedscentralen (TC WEB). Derved kan kommunerne selv trække statistikker og nemt skabe et overblik over det udstyr, der er hos de enkelte borgere. 

Stor fremgang for Tryghedscentralen

I de seneste år har vi oplevet en stor tilgang af kommuner, der ønsker at benytte sig af vores døgnbemandede Tryghedscentral. I slutningen af 2018 kom fx fire andre fynske kommuner på Tryghedscentralen samme dag. De mange borgere fra Odense Kommune er dog den største tilgang af nye forbindelser på én dag.

Få mere information om Tryghedscentralen HER >

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info