apr 17, 2017
Mange plejecentre har i dag installeret demenssikring. Det betyder bl.a., at mange beboere går rundt med en lille alarmsender, så personalet kan modtage en alarm, hvis plejecentrets område forlades. Personalet oplever dog, at ikke alle beboere vil bære en almindelig alarmsender. Det giver derfor udfordringer i forhold til at finde alternative placeringer til alarmsenderen – for eksempel i seler, bukselommer eller andre steder. Denne udfordring kiggede Tunstall på i 2016, hvor det i efteråret lykkedes at udvikle en ny alarmsender, som kan stryges ind i tøjet. Men hvordan gik processen fra i dé til slutprodukt? Det giver denne artikel dig et indblik i.
Når en demensramt borger flytter ind på et plejecenter, findes der en række hjælpemidler, som er med til at skabe tryghed og livskvalitet i hverdagen. Det kan for eksempel være en lille alarmsender, som typisk bæres i en urrem eller i en halssnor. Hvis et forudbestemt område forlades, sender alarmsenderen sin lokation til personalets telefoner. Løsningen fungerer rigtig godt for mange beboere, da de kan bevæge sig frit rundt på plejecentret og i udearealerne.
Mange plejecentre oplever et stigende antal beboere, der ikke vil bære en almindelig alarmsender. Kreativiteten er derfor ofte stor hos personalet, som forsøger at sætte alarmsenderen i seler, bukselommer eller andre steder.
I august 2016 startede Jesper B. Christensen (billedet) som chef for forretningsudvikling hos Tunstall. Han kom med mange års brancheerfaring i bagagen – både hvad angår teknik, projekt- og virksomhedsledelse. Han fik ansvaret for at hjælpe med udfordringen i forhold til demensramte beboere, som ikke vil bære en alarmsender på sig.
Med udgangspunkt i Tunstalls teknologi, kiggede Jesper B. Christensen nærmere på den meget udbredte alarmsender med lokation, Tx75D. Det er en alarmsender, som hovedsageligt anvendes af beboere med demenssygdomme. Alarmsenderen skal forhindre, at en beboer ubemærket bevæger sig uden for et nærmere bestemt område – og dermed bringer sig i uværdige eller farlige situationer. Såfremt en beboer bevæger sig uden for plejecentrets område, vil personalet omgående modtage en alarm på deres vagttelefon. Dermed kan de, helt udramatisk, hente beboeren tilbage til plejecentret igen.
Tx75D hører til markedets allerbedste alarmsendere, men hjælper naturligvis ikke meget, hvis en beboer ikke vil bære den. Jesper B. Christensen valgte derfor at kigge på muligheden for, om denne alarmsenderen måske kunne sættes i tøjet.
Tx75D er en lille og let alarmsender, men er ikke nem at gemme væk i tøjet. Der måtte en ny udformning til. Samtidig fandt Jesper B. Christensen frem til, at det kunne være en god idé, hvis alarmsenderen kunne stryges ind i tøjet. Dette ville så også indebære, at konstruktionen skulle være 100% vandtæt og kunne tåle en tur i vaskemaskinen.
Efter flere forskellige udformninger lykkedes det at få fremstillet en ny alarmsender, som er lidt længere, men både lettere og tyndere. Vægten ligger på 15g (inkl. batteri), mens målene for længde, bredde og højde er: 63 mm × 35 mm × 11 mm. Denne udformning gør det muligt at stryge den ind i for eksempel i en skjorte, et par bukser eller en jakke. Det gøres ved at placere alarmsenderen på tøjet – med et lille stykke stof ovenpå. Og da alarmsenderen er lille og let, bemærker beboeren sandsynligvis ikke, at den sidder i tøjet.
Opgaven omkring vandtætheden lykkedes ved hjælp af en forsegling i krympeflex, så der ikke kan trænge vand ind til batteri og elektronik. Det betyder, at alarmsenderen kan komme med i vaskemaskinen – helt op til 60˚.
Alarmsenderen virker på præcis samme måde, som den almindelige alarmsender med lokation (Tx75D). Dermed kan den for eksempel også benyttes i forbindelse med Demensringen. Alarmsenderen behøver ikke at sidde et bestemt sted, så det betyder ikke noget, om senderen sidder i nakken, ærmet, buksebenet eller andre steder.
Hvordan ville kunderne – og ikke mindst de demensramte beboere – tage imod de nye alarmsendere? Det valgte Jesper B. Christensen at finde ud af ved at lave aftaler med nogle plejecentre, som kunne afprøve de nye alarmsendere i tre måneder.
På et af plejecentrene oplevede de, at en beboer var meget sensibel over for ting, som ikke plejede at være i tøjet. Personalet valgte derfor ikke at stryge alarmsenderen ind i tøjet. I stedet for satte de alarmsenderen i beboerens frakke – med en trykknap i plast. Alarmsenderen blev fastgjort i frakkens vaskemærke, så beboeren ikke bemærkede den lille ”ting”, som ikke plejede at være der.
Hos et andet af plejecentrene, som indgik i testen, bor en beboer, som ind imellem kan finde på at forlade plejecentrets område. Personalet valgte at stryge alarmsenderen ind i nakken på nogle trøjer og skjorter. Og denne beboer lagde ikke mærke til, at der var noget nyt i tøjet.
Beboeren, som fik alarmsendere stryget ind i tøjet, var flere gange i færd med en lille ”udflugt” væk fra plejecentret. ”Udflugterne” blev dog stoppet, da plejecentrets Demensring blev passeret. Alarmsenderen benytter nemlig samme teknologi som Tunstalls velkendte alarmsender med lokation, Tx75D. Dermed virker den både sammen med den indvendige og udvendige demenssikring – og hjælper således personalet med at skabe en tryg og sikker hverdag på plejecentret.
I den tre-måneder lange testperiode, fik plejecentrene hver fem alarmsendere, som de kunne benytte. Hos et enkelt af plejecentrene skiftede en beboere tøj flere gange om dagen, hvilket vil kræve et betydeligt antal alarmsendere. Hos andre beboere er fem stk. nok, da de for eksempel altid benytter samme jakke eller har 3-4 favorit trøjer. På et tredje plejecentre gik en kvindelig beboere ingen steder uden sin taske, så her blev den lille alarmsender sat fast i tasken. Erfaringen viser, at behovet for alarmsendere er meget individuelt. Vores udgangspunkt er fem alarmsendere pr. beboere, da det vil dække behovet hos de fleste. Vi er bevidste om, at ”de fleste” ikke er lig med ”alle”. Testperioden har dog givet erfaringer, der viser en løsning, som kan hjælpe rigtig mange med at få større frihed og sikkerhed i hverdagen.
Nogle vil måske tænke ”overvågning” frem for ”sikkerhed”. Sådan tænker de pårørende dog ikke. De ser det som en garant for, at deres familiemedlem ikke bringer sig selv i uværdige situationer – eller det, der er værre – hvis plejecentret forlades.
Hos Tunstall har vi igennem mange år haft et tæt samarbejde med de ”varme hænder”, som kender hverdagen inden for plejeområdet. Med hjælp fra plejepersonale rundt om i landet er det lykkes os at få skabt et nyt produkt, som dækker et reelt problem.
