Danmark står over for en af de største demografiske forandringer i nyere tid. Antallet af ældre stiger markant, samtidig med at rekruttering til sundhed og pleje bliver mere udfordrende. Hvordan sikrer vi, at ældre borgere kan leve trygt og værdigt i eget hjem – uden at presse et allerede hårdt belastet system?
Turning Technology into Care er en international rapport med klare budskaber – også til Danmark. Den viser, at den rette brug af teknologi, kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng, mere tryghed og iværksætte tidligere indsatser. Det handler ikke om at erstatte varme hænder – men om at frigive tid og skabe nye måder at støtte ældre borgere på.
I rapporten stilles der skarpt på den nuværende situation – både i Danmark og i udlandet. Der gives også forslag til, hvordan vi kan styrke ældreplejen gennem proaktive og teknologisk understøttede løsninger. Det handler om forebyggelse, om rettidig hjælp og om at bruge ressourcerne der, hvor de gør størst gavn.