Forbedret livskvalitet med teknologiske hjælpemidler

”Anvendelse af teknologiske hjælpemidler kan støtte en uafhængig tilværelse. Det kan forbedre livskvaliteten for ældre betydeligt. Men det kan også reducere ensomhed og risikoen for fald. Frygten for at blive set som gammel, forhindrer dog mange mennesker i at få de rette hjælpemidler, når de har brug for dem. I Frankrig ser vi problemet udspille sig på alle mulige måder. Fx er gennemsnitsalderen for en ny Tunstall-bruger 82 år, og den gennemsnitlige franske borger kommer på plejehjem som 85-årig,” siger Alain Monteux.

Han er bevidst om, at teknologiske hjælpemidler ikke kan løse alle samfundsmæssige og kulturelle udfordring med stigmatisering pga. alder. Men de løsninger, Tunstall leverer, giver følelse af uafhængighed. Og han mener derfor, at de kan hjælpe i forhold til udfordringerne. Hjælpemidler giver uafhængighed. Det skal italesættes. Ikke det, at der uddeles hjælpemidler, fordi en person er gammel.

Sådan ser det ud i Frankrig

En fordobling af ældre med behov for pleje. I årene 2015-2030. Det viser tal fra l'Insee, der er Frankrigs data- og statistikbureau. Flere initiativer er blevet indført i de senere år for at støtte de plejekrævende ældre. Initiativer, som letter deling af forskning, innovation og ekspertise vedrørende aldring inden for regioner.

Plejehjem ses som sidste udvej for ældre

Plejehjems omdømme er i hele Frankrig påvirket af en række skandaler. Selvom de ikke er direkte relateret til aldersstigmatisering, har problemerne styrket opfattelsen af, at plejehjem er en sidste udvej for ældre mennesker. Et sted, hvor de ikke altid vil blive behandlet med værdighed. De fleste plejehjem har meget engageret personale, som yder en fremragende indsats. Negative hændelser bidrager dog til en mindre god opfattelse af alderdom.

Plan for forebyggelse af fald

Den franske regering har iværksat en plan, der skal reducere antallet af dødelige – eller invaliderende – fald med 20 % over to år. Planen sætter nødkald i centrum for at opnå reduktioner. Det fremhæves også, at Frankrig er bagud, når det gælder brug af nødkaldsløsninger, sammenlignet med europæiske naboer.

”Vi ser også udfordringerne forbundet med nødkald i hjemmet. Nogle organisationer bidrager til opfattelsen af, at nødkald kun er for svage borgere. De glemmer, at det frem for alt er en forebyggende løsning, der giver social kontakt. Det kan gavne dem med behov for forebyggende støtte lige så meget som dem med større behov for omsorg,” fortæller Alain Monteux.

Negativ omtale af alder har negativ indvirkning på de ældres helbred

Mange mennesker er aktive, når de er i 70'erne, 80'erne og derover. De har en anden holdning til alderdom. Men det har endnu ikke smittet af i det bredere, franske samfund.

”Synet på ældre gør, at mange er tilbageholdende med at søge hjælp. Det kan fx føre til dårligere helbred, hvis folk tror, at de er svækket pga. alder – man årsagen er en ganske anden. Sundhedspersonale kan også overse symptomer pga. deres opfattelser af alder. For bare to uger siden oplevede jeg det personligt. Min læge fortalte mig, at der ikke var noget, han kunne gøre for mine smerter. Jeg var bare ved at blive gammel,” siger Alain Monteux.

Ældre kan isolere sig eller undgå sociale aktiviteter af frygt for kun at blive set som gammel.

Resultatet kan være ensomhed og hurtigere forringelse af fysisk og mental sundhed. Det kan igen belaste familieforhold og skabe misforståelser mellem generationerne. Opfattelsen af at blive ældre er ofte dybt forankret i sociale og kulturelle forståelser.

Teknologiske hjælpemidler er ikke “bare en rød knap”, der trykkes på

Tunstalls vores vision er, at mennesker har friheden til at leve livet fuldt ud på et sted efter eget valg. Men Tunstall kan også hjælpe med at adressere negative opfattelser af aldring.

”I Frankrig er der stadig en opfattelse af, at Tunstalls hjælpemidler ”bare er en rød knap”, der trykkes på i en nødsituation. At det er en løsning fra fortiden. Men det er langt fra tilfældet. Nødkald og alarmsendere er måske ikke nye, men de har været med til at redde og forbedre liv, samt give besparelser til pleje- og omsorgsområdet,” fastslår Alain Montreux.

Nødkaldsløsninger er nemme at benytte, og kan forbinde ældre med forskellige tjenester døgnet rundt. Fx fysisk aktivitetsvejledning og at lære faldteknik uden at komme til skade. Det kan også være at komme lettere i kontakt med familie og venner eller at få en lægekonsultation i hjemmet. Teknologien kan dermed hjælpe med social kontakt, medicinsk støtte og følelsen af uafhængighed. Dermed er teknologien noget positivt for den ældre.

Ser potentiale i andre lande

Alain Monteux understreger: ”Frankrig er langt fra alene om at være vidne til virkningerne af negativt syn på aldring. Men der er lande, der er i gang med at nedbryde stigmatisering af ældre. Et godt eksempel er Spanien, der muliggør integration af ​​sundhed og pleje via en mere konstruktiv tilgang til teknologiske hjælpemidler. Som følge heraf drager mange i Spanien fordel af offentligt finansierede løsninger, som er understøttet af proaktive og forebyggende modeller.

Jeg tror, ​​at de usammenhængende tjenester til ældre mennesker i Frankrig – og andre steder – bidrager til det negative syn på ældre. Systemet er afhængigt af, at den enkelte borger selv søger plejeløsninger i stedet for at få det leveret, som det er tilfældet i Spanien. Det er min personlige erfaring, at mange er parate til at investere for at beskytte sig selv eller deres gamle forældre. Men de kender simpelthen ikke de løsninger, der findes.”

Færre skader når ældre lærer faldteknik

I en mere ”integreret model” kan sundheds- eller plejepersonale vise vejen til passende løsninger. Et specifikt eksempel er Barcelona. Her kan ældre mennesker trænes i, hvordan de falder uden at få alvorlige skader. Træningen reducerer frygten for at falde og reducerer potentielt risikoen for skadelige fald. Plejepersonale følger op med støtte til personer, der tidligere er faldet. Det er også en service, Tunstall tilbyder kunder i Belgien – som en del af en forebyggende indsats.

”Sådanne initiativer kan være livsændrende og mindske den stigmatiserende tilgang til at søge hjælp. Men vi har også brug for et skifte i det kollektive mindset for det bredere samfund. Efterhånden som befolkningen bliver ældre, må se bredt på, hvordan vi støtter ældre medborgere. Det inkluderer områder som boliger, bydesign, transport og mobilitet. Men også at inddrage de ældre i beslutningerne. Min far boede i Paris. Han klagede ofte over, at ture rundt i den lokale bydel var baseret på placeringen af ​​toiletter og bænke. Det viser, hvor dårligt designede byområder er for ældre beboere,” beretter Alain Montreux.

De ældres aktiviteter skal bringes frem i lyset

Initiativer som WHO's ”Global Network for Age-friendly Cities and Communities” og den franske afdeling, ”Réseau Francophone des Villes Amies des Aînés”, gør en forskel. De bringer de ældres aktiviteter frem i lyset, presser på for ændringer i fx byområder og deler eksempler på ”best practise” mellem regionerne.

Sammen kan vi ændre de klichéagtige holdninger, der isolerer ældre mennesker

”Frygten for at blive set som en svag borger skaber modvilje i forhold til teknologiske hjælpemidler. Her kan regeringer, virksomheder og plejepersonale hjælpe. Teknologiske løsninger inden for plejeområdet skal gøres tilgængelige og italesættes med de positive indvirkninger på borgernes liv.  På den måde kan vi ændre de klichéagtige holdninger, der isolerer ældre mennesker og begrænser deres adgang til vigtig støtte,” slutter Alain Montreux.