Marianne Merrild Tønnesen og Claus Kruse arbejder tæt sammen om de mange opgaver.



Udbud med omhu og overblik

okt 16, 2025

Det er ikke alle opgaver, der er lige synlige. Men nogle af de vigtigste bliver løst i ro og koncentration. Bag skærme fyldt med dokumenter, kravspecifikationer og deadlines.

I Tunstalls ”Bid-afdeling” arbejdes der intenst med udbud inden for pleje- og omsorgsområdet. Her bliver der regnet, læst og skrevet. Men også kvalitetssikret, så løsninger matcher både krav og forventninger fra offentlige indkøbere og ordregivere i kommuner og regioner.

To skarpe profiler – én vigtig mission

Bid-afdelingen består af et lille, men effektivt team. Her finder vi Claus Kruse, der som Bid Manager har ansvaret for at koordinere udbudsprocesserne. Claus kommer fra en baggrund i salg og tæt kundekontakt. Han har derfor en værdifuld erfaring, når tilbuddene skal struktureres, kvalitetssikres og afleveres.

Sammen med ham er Marianne Merrild Tønnesen. Hun arbejder især med dokumentstyring, koordinering og kontakt med de kolleger, der har styr på de tekniske detaljer. Marianne blev ansat i maj – og hun er glad for at være en del af Tunstall.

“Det er spændende at komme til en virksomhed, hvor arbejdet har en direkte betydning for hverdagen i kommunerne. Jeg kan bruge min erfaring og samtidig lære nyt om et område, der er vigtigt for mange mennesker,” fortæller Marianne.

Det gode udbud i praksis

Bid-afdelingen arbejder på tværs af hele Tunstall. Når et udbud skal færdiggøres, kræver det input fra specialister, teknikere og sælgere – og her fungerer Claus og Marianne som både oversættere og koordinatorer.

“Vi skal forstå de tekniske løsninger. Vi skal formidle dem på en måde, der matcher de opstillede krav. Og så skal vi gøre det tydeligt, hvordan vi skaber værdi for kunden,” forklarer Marianne.

Her læner Bid-afdelingen sig også op ad de principper, vi har samlet i hæftet ”Det gode udbud”.

Anbefalingerne fra ”Det gode udbud” bruges i praksis til:
  • at evaluere på helhedsværdi – ikke kun pris.
  • at stille funktionskrav frem for unødvendige produktkrav, så der er plads til innovation.
  • at bygge bro før, under og efter udbuddet gennem dialog og samarbejde.
Download guiden ”Det gode udbud” HER >

Et arbejde med stor betydning

Selvom arbejdet med udbud måske foregår bag kulisserne, er det en af de vigtigste måder, Tunstalls løsninger bringes i spil.

“Når vi vinder et udbud, betyder det, at vores teknologi og løsninger tages i brug i ældreplejen eller psykiatrien. Det handler i sidste ende om tryghed og kvalitet – og det er en stærk motivation,” siger Marianne.

Vil du vide mere om, hvordan Tunstalls løsninger bliver til virkelighed gennem samarbejde og udbud?

Læs flere artikler i serien Tunstall Behind the Scenes her:

Læs om Tunstalls afdeling, der håndterer løsninger på abonnement HER >

Læs om Tunstalls lager og konfigurationsafdeling HER >

Læs om Tunstalls udviklingsafdeling HER >

Læs om Tunstalls tekniske konsulenter og 3rd line HER >

Læs om Tunstalls support og hotline HER >

Læs om Tunstalls døgnbemandede vagtcentral HER >

Læs om Tunstalls salgssupport HER >

Læs om Tunstalls finansafdeling HER >

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælper med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Mere info