Thomas Gertz (tv) og Kenneth Madsen ser på forbedringsmuligheder i forhold til vores softwareløsninger.



Idéer fra plejesektoren inspirerer udviklingsafdeling

apr 22, 2024

Klokken er 10.50 og Kenneth Madsen er på vej ud af et plejehjem i Horsens. Han har været på besøg i ca. halvanden time. Ikke for at besøge pårørende, men pga. sit arbejde som teknisk konsulent hos Tunstall.

Årsagen til besøget finder vi dagen før, hvor personalet oplevede udfordringer med plejehjemmets alarmudstyr. Tunstalls hotline blev kontaktet, og konklusionen var, at en teknisk konsulent skulle se nærmere på udstyret.

Tunstalls kunder har kort vej til hjælp

Tunstall råder over en gruppe tekniske konsulenter, der bor rundt om i landet. Det giver kort vej til kunderne, når behovet for et teknisk besøg opstår. En af de tekniske konsulenter er Kenneth Madsen. Han bor i Rødding, sydvest for Kolding, og kører hovedsageligt rundt til kunder i den sydlige halvdel af Jylland og på Fyn. I snart fire år har han været hos Tunstall – og det er han glad for. ”Jeg kan lide at løse de tekniske udfordringer, så jeg mærker at kunne gøre en forskel for kunderne. Derudover føler jeg et godt fællesskab med mine kolleger. Det er alt sammen med til at gøre Tunstall til en god arbejdsplads,” siger Kenneth Madsen.

Idéer til forbedringer bringes videre til udviklingsafdelingen

Indimellem ser Kenneth Madsen muligheder, der kan forbedre kundernes løsninger. Idéerne kan han bringe videre til vores såkaldte 3rd line, der holder til på kontoret i Stilling. Her samler Teamleder Thomas Gertz input fra alle, der kan have idéer til forbedringer af vores software.

Hver 14. dag afholder han møder med udviklingsafdelingen. Hovedparten af udviklerne sidder på Tunstalls kontor i Malmø, så møderne holdes online. Det er ofte også tilfældet, når Tunstalls danske medarbejdere holder møder, så det virker helt naturligt.

Thomas Gertz siger: ”Udviklingsafdelingen værdsætter input fra de tekniske konsulenter i Danmark. Deres input er med til at skabe forbedringer og udvikling – til gavn for vores kunder.” Han fortæller også, at udviklerne har besøgt flere kunder i Danmark, og planlagt flere besøg i år. ”Jeg fornemmer helt klart en interesse for den måde, der arbejdes på indenfor den danske plejesektor. Og ikke mindst, hvordan Tunstalls teknologi kan udvikles yderligere i fremtiden,” beretter Thomas Gertz.

Fremtiden – på kort sigt

Klokken er nu 10.52. Kenneth Madsen sidder i sin bil og taster en ny adresse i GPS’en. Turen går til et nyt plejehjem, hvor hans interesse for teknisk udstyr vil gøre en forskel for flere mennesker.

Denne artikel er 2. del i serien ”Tunstall Behind the Scenes”.

Læs 1. del (som omhandler udviklingsafdelingen) HER >

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info