Danmark står ved en afgørende skillevej i forhold til fremtidens ældrepleje. Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af personer over 80 år være fordoblet i løbet af de næste 20 år. Det lægger et massivt pres på både personaleressourcer, økonomi og organisering. Samtidig viser KL’s egne analyser, at kommunerne allerede nu har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt plejepersonale – særligt i udkantsområder. Situationen er velkendt, men løsningen er endnu ikke forankret nationalt.
Vi ved, at tidlig indsats virker. Forebyggelse sparer både liv og penge – og borgere, der får hjælp i tide, oplever øget tryghed, færre indlæggelser og større livskvalitet. Alligevel er det stadig en udfordring at flytte ressourcerne væk fra akut og "brandslukningspræget" pleje og over til systematisk, datadrevet forebyggelse. Der er behov for strukturelle ændringer og investeringer i løsninger, der kan skalere.
Teknologi spiller en vigtig rolle. Proaktiv pleje – altså teknologisk understøttet pleje, der reagerer på ændringer i adfærd eller helbred – gør det muligt at handle, før situationen udvikler sig. Det kan fx være registrering af faldtendens, ændringer i søvnrytme eller social tilbagetrækning, som opdages i tide. Når det opdages tidligt, kan det give anledning til tage kontakt eller besøge den ældre. Den slags tidlige tegn kan være forskellen på, om en borger bliver i eget hjem eller ender med at blive indlagt.
Teknologisk støttet pleje er IKKE en erstatning for omsorg. Det et værktøj, der frigiver ressourcer og skaber ro og struktur i hverdagen. Det understøtter både personalets arbejdsmiljø, borgerens frihed og kommunens økonomi. Det er veldokumenteret, men stadig ikke udnyttet godt nok i dansk sammenhæng.
Danmark har teknologien og erfaringerne – nu mangler vi blot viljen til at løfte det i fællesskab.
