dec 1, 2025
"Marketing er lidt som demensområdet – komplekst, menneskeligt og vigtigt at forstå," siger marketingkoordinator Finn Jensen.
Når Tunstall kommunikerer med omverdenen via film, brochurer, LinkedIn, hjemmeside eller nyhedsbreve, så har Finn haft fingrene med i det.
2007 var året, hvor han startede i virksomheden. De første tre år i produktafdelingen. Derefter i rollen som marketingkoordinator. Og det gælder alle aspekter af arbejdet med at gøre virksomhedens løsninger synlige, forståelige og relevante.
“Marketing spænder vidt hos os. Vi arbejder både strategisk og meget hands-on. Det er netop det, der er fedt ved mit arbejde – variationen, tempoet og samarbejdet med kolleger fra alle dele af virksomheden,” fortæller Finn.
En typisk dag kan indeholde kommunikationsstrategier, fotografering, tekstskrivning til hjemmesiden eller at udarbejde en produktfilm.
Finn arbejder med hjemmeside, webshop, LinkedIn, bestillings-apps til kunder, udstillingsmateriale, tryksager og meget andet. Og det hele hænger sammen, fordi Finn har et sjældent bredt kendskab – både til Tunstalls produkter og til den branche, vi arbejder i.
“Når man har været her siden 2007, lærer man en del undervejs,” griner han. “Jeg kender mange af løsningerne rimelig godt – og det gør det meget lettere at formidle dem på en måde, der giver mening for kunderne.”
Ud over det daglige arbejde med markedsføring har Finn også skrevet flere e-bøger – bl.a. den populære “Data, dimser og demens”. Den blev hurtigt en stor succes og har dannet grundlag for mange samtaler og formidling inden for ældre- og demensområdet.
Sidste år udviklede Finn en opdateret version i form af en app – fyldt med viden, refleksioner og praktiske råd.
“App’en er målrettet både fagpersonale, pårørende og alle andre, som ønsker at blive klogere på demens. Det er et emne, der berører mange – og det betyder meget for mig, at vi som virksomhed bidrager til oplysning og forståelse,” siger han.
Se mere om app med viden om demens HER >
Selvom marketing handler om kommunikation, data og kanaler, handler det i sidste ende om mennesker. Og det ved Finn.
”Vi arbejder i en branche, hvor det ikke udelukkende handler om teknologi – men om mennesker, omsorg og tryghed. Derfor skal vores kommunikation også afspejle det,” siger han.
Det gælder uanset, om det handler om at understøtte salgsmateriale, udarbejde en visuel forklaring eller planlægge næste messestand.
“Det er vigtigt for mig, at vi fortæller vores historier med både faglighed, troværdighed og nærvær. Det er det, der gør forskellen – også i marketing.”
Selvom arbejdsdagene er fyldt med opgaver og deadlines, oplever Finn en særlig tilfredsstillelse ved at arbejde i en virksomhed, der gør en reel forskel: ”Når vi kommunikerer om løsninger til demenspleje eller personalesikkerhed, ved jeg, at det ikke bare er en kampagne. Det handler om at hjælpe mennesker med at få en tryggere og mere værdig hverdag – og det giver mit arbejde mening.”
Finn er manden bag Tunstalls julekalender, og han siger: "Husk at deltage! Når du er med i legen, så støtter Tunstall Alzheimerforeningen".
Denne artikel er en del af serien Tunstall Behind the Scenes. Klik dig videre til info om de øvrige afdelinger herunder:
Læs mere om Tunstalls projektafdeling HER >
Læs om Tunstalls afdeling, som beskæftiger sig med udbud HER >
Læs om Tunstalls afdeling, der håndterer løsninger på abonnement HER >
Læs om Tunstalls lager og konfigurationsafdeling HER >
Læs om Tunstalls udviklingsafdeling HER >
Læs om Tunstalls tekniske konsulenter og 3rd line HER >
Læs om Tunstalls support og hotline HER >
Læs om Tunstalls døgnbemandede vagtcentral HER >