Eva Madsen har altid smil i stemmen, når en kunde ringer.



Tryghed i hver samtale – stærk support fra kontoret

mar 24, 2025

”Tunstall, det er Eva,” lyder det på kontoret. En kommune har ringet op, da de har spørgsmål til nogle produkter. Samtidig tikker en ordre ind fra webshoppen. Og i den anden ende af landet sidder en udekørende sælger, der har brug for hurtig support fra kontoret.

Alt sammen sker inden for få minutter. Men for teamet på kontoret er det en del af en helt almindelig dag.

”Det er her, vi gør en forskel,” siger Eva Madsen, der sidder i salgssupport. ”Vi sørger for hurtige svar til kunderne, og den rette opbakning til vores sælgere, når de er på landevejen.”

Tryghed for både kunder og kolleger

Kunderne er typisk kommuner, plejecentre og hospitaler. De ringer med mange forskellige henvendelser. Nogle har spørgsmål til en eksisterende løsning, mens nogle ønsker at bestille nye produkter. Andre søger rådgivning til at vælge den rigtige teknologi.

”Mange af vores kunder arbejder i pressede miljøer. De skal kunne stole på, at vi hurtigt finder de rigtige løsninger til dem,” fortæller Eva Madsen. ”Vi ved, at den tryghed, vi giver i vores rådgivning, er mindst lige så vigtig som selve produktet.”

For de udekørende sælgere er kontorets support en livline. Det kan fx være til kundemøder, hvor de har brug for hurtigt at kunne trække på viden fra medarbejderne på kontoret.

”Vi har et stærkt samarbejde med vores kolleger ude i marken,” siger Eva Madsen. ”Når de står hos en kunde og har brug for opdaterede priser, leveringsstatus eller tekniske oplysninger, er vi altid klar til at hjælpe.”

Effektiv ordrehåndtering og god service

Ud over at være en støtte for de udekørende sælgere, håndterer kontorets medarbejdere også de mange ordrer, der dagligt kommer ind. Alle ordrer tjekkes i forhold til kundernes tidligere bestillinger – og, om nogle produkter kræver speciel kodning. Er det sidste tilfældet, så det er vigtigt, at informationen videregives til kollegerne i logistikafdelingen. Her sidder medarbejdere og konfigurerer produkter på forskellig vis. Noget, du kan læse mere om i et senere afsnit af ”Tunstall Behind the Scenes”.

Produkter kan bestilles via webshop, mail og telefon

Kunderne kan selv vælge, hvordan de bestiller produkter. Mange ønsker at bestille på webshoppen, der giver en række fordele med fx produktoversigt, favoritlister og tjek af tidligere ordrer. Andre kunder ønsker at snakke med en person, der kan give vejledning. Eller også er de bare mere komfortable med at snakke om deres bestillinger.

Uanset om en ordre afgives via telefon, mail eller webshop, så tages der hånd om den med det samme. Og hvis der er særlige behov, så finder teamet altid en løsning – ofte i samarbejde med en udekørende sælger.

”Det handler om relationer – uanset hvordan vi modtager ordrerne,” fortæller Eva Madsen. ”Vi kender vores kunder, og de kender os. Det betyder, at vi kan give en service, der er præget af forståelse for deres situation og aktuelle behov.”

Et stærkt team, der sammen gør en forskel

Samarbejdet mellem kontor og udekørende sælgere er essentielt for, at alt fungerer optimalt.

Tunstalls salgsafdeling fungerer som ét team – selvom nogle sidder på kontoret, og andre er ude hos kunderne. Alle arbejder for det samme mål: at skabe tryghed for kunderne. For tryghed handler ikke kun om teknologi. Det handler også om den rette rådgivning.

Når sælgerne slutter dagen af på landevejen, ved de, at kollegerne på kontoret har fulgt op på aftaler og ordrer. De ved også, at kunderne har fået den bedste service.

”Det er det, der gør vores arbejde så meningsfuldt. Vi er ikke bare en salgsafdeling – vi er en tryg base for både vores kunder og vores kolleger,” slutter Eva Madsen.

Tunstall Behind the Scenes

Denne artikel er en del af serien ”Tunstall Behind the Scenes”. Herunder kan du vælge seriens første fem artikler:

Læs om Tunstalls lager og konfigurationsafdeling HER >

Læs om Tunstalls udviklingsafdeling HER >

Læs om Tunstalls tekniske konsulenter og 3rd line HER >

Læs om Tunstalls support og hotline HER >

Læs om Tunstalls døgnbemandede vagtcentral HER >

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Mere info