Anette Stjerne, Sales Director hos Tunstall A/S.
feb 7, 2024
Private vagtcentraler kan frigøre 50 årsværk i kommunerne. Det viser en analyse, der er foretaget af Dansk Industri – med input fra Tunstall. Analysen peger på fordele ved offentlig-privat samarbejde.
Kommunernes sundhedspersonale bruger tid og ressourcer, når de skal tage imod nødkald fra borgere i eget hjem. Et øget samarbejde med private vagtcentraler kan sikre en bedre screening af fejlopkald og frigøre hænder i ældreplejen.
Omkring 60.000 borgere er tilknyttet en nødkaldsfunktion i eget hjem, så de kan få hjælp i tilfælde af svimmelhed, fald eller lign. I 63 kommuner er det hjemmeplejen, der tager direkte imod borgernes nødkald. De øvrige kommuner samarbejder med private vagtcentraler om formidling og håndtering af opkaldene.
Erfaringer viser, at de private vagtcentraler kan frasortere ca. 50% af opkaldene. Det skyldes, at borgerne ofte har ringet op ved en fejl eller ikke viser sig at have behov for hjælp (kilde: Center for Offentlig-Privat Innovation (2023). Sammen om ny teknologi og centraliseret respons (co-pi.dk)).
Beregning af potentiale for frigjort arbejdskraft ved øget brug af private vagtcentraler til håndtering af nødkald:
Antal borgere tilknyttet nødkald i kommuner uden samarbejde med privat vagtcentral: 36.852
Antal opkald pr. år 3.509.892
Samlet tid til håndtering af opkald pr. år i timer 165.834
Samlet tid til håndtering af fejlkald pr. år i timer 82.917
Antal årsværk til håndtering af fejlkald pr. år 50,5
Læs hele DI-analysen om private vagtcentraler HER >
”Politikerne efterspørger alternative bud på fremtidens ældrepleje. Hos Tunstall er vi klar med løsninger, der kan give et væsentligt bidrag,” siger Anette Stjerne, Tunstalls danske sales director. Hun nævner bl.a. disse fire løsninger:
”Vi går gerne i dialog om at løse udfordringerne med personalemangel inden for ældre- og plejeområdet”, fortæller Anette Stjerne. Hun kommer samtidig med denne opfordring til politikerne: ”Kig på lovgivningen, der ikke følger med i samme tempo som de teknologiske muligheder. Der er fx sjældent skepsis overfor digitalt tilsyn (via kamera) hos de enkelte borgere eller pårørende. Bekymringen ligger som regel hos politikere og kommunens juridiske afdeling.”