Projektleder Tommy Nielsen.
apr 22, 2019
Projektleder Tommy Nielsen har i april fejret 25-års jubilæum. Han startede i 1994 hos Jenka Electronics A/S, der lå i Silkeborg. Virksomheden blev senere til Jenka/Televagt, som via condigi/televagt og STT Condigi blev til det, vi i dag kender som Tunstall.
I forbindelse med fusionen til condigi/televagt blev virksomhedens adresse Niels Bohrs Vej i Stilling.
Med sine mange år i virksomheden har Tommy Nielsen et indgående kendskab til alle hjørner af vores løsninger og produktportefølje. Som projektleder kommer Tommy Nielsen en del rundt i landet, hvor han skal koordinere med en række forskellige mennesker. Han er meget vellidt hos både kunder, samarbejdspartnere og kolleger, der kender ham som en ihærdig og dygtig projektleder.