Chefkonsulent Jesper Dyrhøj har en dialog med to af deltagerne på DemensDagene.
maj 15, 2018
DemensDagene blev afholdt den 7.-8. maj, og samlede igen i år deltagere fra hele landet. Deltagerne var fagpersoner og ledere, der arbejder med udredning, behandling, pleje, omsorg og forskning i demens.
DemensDagene blev afholdt første gang i 1999. Siden da er konferencens deltagerantal vokset fra 250 til flere end 1.000 deltagere om året. DemensDagene 2018 var ingen undtagelse, da der igen i år var mange mennesker og megen aktivitet.
I løbet af de to dage kunne de mange deltagere vælge mellem 10 symposier og tre frie foredrag. Dertil kom udstillerområder, hvor deltagerne kunne lade sig inspirere af virksomheder, foreninger og organisationer. Iblandt virksomhederne var Tunstall, der havde bemandet standen med Jesper Dyrhøj og Peter Churchill. De kunne fortælle om vores forskellige løsninger inden for demenssikring. Det vil bl.a. sige ID Lås, Demensring, alarmsendere og ledelys.
Den årlige konference arrangeres af Nationalt Videnscenter for Demens. Antallet af deltagere nåede i år op på 1.230.