Repræsentanter fra Skanderborg Kommune på besøg hos Tunstall i Stilling.



Offentlig-privat samarbejde i Skanderborg Kommune

mar 20, 2024

Nødkald, overfaldsalarmer, elektroniske dørlåse mv. Kommunerne har en del udstyr til borgere og personale indenfor plejeområdet. Alt sammen udstyr, der støtter op om plejepersonalets arbejde og giver borgerne tryghed.

Kan kommuner udnytte eksisterende udstyr og hjælpemidler bedre?

Alle kommuner benytter teknologiske løsninger i plejeområdet. Det sker naturligvis for at løse opgaverne bedst muligt. Men kan teknologien også hjælpe med nogle af udfordringerne med mangel på varme hænder? Det korte svar er ja. Men spørgsmålet er, om det er muligt at udnytte teknologien bedre end i dag? Og kan kommunernes eksisterende udstyr udnyttes bedre? Hvis vi også kan svare ja til dette, så får kommunerne større udnyttelse af teknologien – vel at mærke uden at øge udgifterne. 

Teknologisamarbejde mellem Skanderborg Kommune og Tunstall

Hos Tunstall går vi ind for offentlig-privat samarbejde. Vi mener, at det giver de bedste muligheder for at takle fremtidens udfordringer indenfor plejeområdet. Det fører nu til en aftale om et teknologisamarbejde. Et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Tunstall.

Indsigt og forståelse for arbejdsgange i ældreplejen

Hos Tunstall har vi et fuldt overblik omkring det udstyr, som kommunerne har fra os. Så i god dialog med Skanderborg Kommune udvælger vi nogle områder, som vi kigger grundigt igennem. Det vil sige, at vi ser på personalets anvendelse af udstyr i arbejdet. Er der funktioner, de ikke udnytter? Har de nogle arbejdsgange, hvor vi måske bedre kan hjælpe i forhold til i dag? Er der nogle nye behov for funktioner, som kan aflaste dem i hverdagen? Det er nogle af de ting, vi vil undersøge i detaljer – i samarbejde med kommunen.

Teknologi er en medspiller, der hjælper i hverdagen

Kan kommunerne opretholde en god ældrepleje, når der er mangel på varme hænder? Får kommunerne det rette udbytte, når der investeres i ny teknologi? Det er centrale emner indenfor plejeområdet. Det er også centrale områder i teknologisamarbejdet mellem Skanderborg Kommune og Tunstall.

Teknologisamarbejdet er sat i gang efter borgmester Frands Fischers besøg hos Tunstall i december. Her blev mulighederne drøftet og dernæst givet videre til nøglepersoner i Skanderborg Kommune. I forbindelse med et kick off møde den 12. marts blev de første initiativer til et udbytterigt samarbejde taget. Et privat-offentlig samarbejde, som hjælper kommunen med at få det optimale udbytte af det eksisterende udstyr. Samtidig får Tunstall opdateret viden om plejepersonalets arbejdsgange og daglige udfordringer. Og i sidste ende vil det gavne plejen og omsorgen for de ældre, når teknologien støtter personalet i hverdagen.

Mere som dette:

Vidste du, at en bemandet vagtcentral kan frigøre 50 årsværk i danske kommuner? Det viser en analyse fra Dansk Industri. Læs analyse om bemandede vagtcentraler HER >

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info