Claus Kruse i dialog med et par af deltagerne på IKA Årskursus 2023.



IKA 2023: personalemangel i kommunerne er en udfordring

okt 3, 2023

”En af vores spillere forlader banen, men vi har ingen at skifte ind.” Sådan kan situationen beskrives i kommunerne, der i stigende grad kommer til at mangle medarbejdere – især indenfor ældre- og plejeområdet. Et område, hvor regeringen peger på SOSU’er og sygeplejersker, som grupper med store problemer i forhold til rekruttering og fastholdelse.

På IKA Årskursus 2023 er manglen på medarbejdere et af de store samtaleemner. Et andet stort emne er de udfordringer og hensyn, der i dag skal balanceres via indkøb til det offentlige. På Tunstalls stand går de to emner fint hånd i hånd, da vi tilbyder løsninger, der fx optimerer workflow.

Nødkald og døgnbemandet vagtcentral

På Tunstalls stand finder årskursets deltagere bl.a. et nødkald, som mange ældre har i hjemmet. På standen står også salgskonsulent Claus Kruse, der fortæller: ”Nødkaldet giver de ældre mulighed for at komme i kontakt med hjemmeplejen, når de har behov for det. Kaldet fra den ældre kan gå direkte til hjemmeplejens personale. Det betyder, at de selv tager alle kald, mens de er på farten. En anden mulighed er at benytte en bemandet vagtcentral. Hos Tunstall tilbyder vi begge muligheder, men i forhold til personalemangel i ældreplejen, så er vagtcentralen den interessante løsning.”

En døgnbemandet vagtcentral giver besparelser i forhold til arbejdstid. Claus Kruse beretter, at der fx sorteres omkring 50% af de ældre borgeres kald fra. Han siger: ”Det skyldes fejlkald, spørgsmål om, hvornår hjemmeplejen kommer og lignende. Derudover tager vores alarmoperatører også dialogen med den ældre – omkring årsagen til deres kald. Det sparer plejepersonalet tid, når de får en præcis besked fra en alarmoperatør.”

Alarmoperatører har 100% fokus på opgaven med kommunikation

Vagtcentralens opgave er formidling af kald. Det giver fuld fokus på dialogen med den ældre og en præcis formidling til plejepersonalet. Vagtcentralens alarmoperatørerne har bl.a. jævnligt kontakt med demensramte borgere. Her er det vigtigt at være venlig, tålmodig, tale langsomt og tydeligt. Samtidig skal det gøres tydeligt, at vi gerne vil hjælpe. En hjælp, der bl.a. sker ved at bruge korte sætninger og kun stille ét spørgsmål ad gangen. Denne dialog er vanskeligere for plejepersonalet, der kan være midt i en travl opgave hos en borger.

Når kommunen mangler varme hænder

Claus Kruse slutter af med en opfordring til dialog: ”Vi kan ikke hjælpe med at skaffe mere personale til kommunerne – men vores teknologi kan være en medspiller. Vi hjælper gerne med nytænkning i forhold til de udfordringer, som det offentlige står med.”

CKR_2021.jpg

Mere information

Har du lyst til en snak om udnyttelse af teknologi i forhold til personalemangel, så kontakt endelig Claus Kruse på tlf. 51 51 65 65 eller claus.kruse@tunstall.com


IKA Årskonference

IKA Årskonference afholdes én gang om året og repræsenterer offentlige ordregivere samt leverandører til det offentlige. Konferencen løber over to dage.

IKA Årskonference er en netværkskonference, hvor offentlig ordregiver og private leverandører til det offentlige har mulighed for at mødes i rammer, hvor faglighed og netværk er i højsæde.

På konferencen kan deltagerne opleve engagerende leverandører, deltage i faglige spor om de nyeste tendenser for udbud og indkøb, komme i dialog med kolleger og samarbejdspartnere over hele landet samt udvide din horisont med inspirerende indlæg.


Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info