Frivillighedskoordinator Karin Boye er her igang med sit oplæg om demens.



Tunstalls medarbejdere er demensvenner

jan 23, 2023

Tunstall en demensvenlig virksomhed, hvor alle medarbejdere uddannes til demensvenner. Det sker i samarbejde med Alzheimerforeningen, der formidler viden om emnet. Hvad er demens? Hvordan kan man imødekomme mennesker med en demenslignende adfærd? Hvordan kommunikerer man bedst med en demensramt person?

Som en del af vores uddannelse har vi igen haft besøg af en underviser fra Alzheimerforeningen. Det gav nye medarbejdere viden om demens – og genopfrisket de gode råd for andre, så vi kan holde fokus på demensvenlige løsninger.

Disse tre ting skal du vide om demens

Som demensvenner skal vi tale åbent om demens og være med til at nedbryde fordomme og tabuer. Vi kan derfor nævne denne vigtige information:

  • Demens er ikke en naturlig del af alderdommen, men skyldes sygdom i hjernen
  • Mennesker med demens mister andet end hukommelse
  • Det er muligt at leve et godt liv med demens

Gode råd og tips om demens

På vores døgnbemandede vagtcentral sidder alarmoperatører, som jævnligt har kontakt med demensramte borgere. Her er det vigtigt at forstå, hvordan vi skal tale og handle i forhold til mennesker med demens. Det er fx vigtigt at være venlig, tålmodig, tale langsomt og tydeligt. Samtidig skal det gøres tydeligt, at vi gerne vil hjælpe. En hjælp, der bl.a. sker ved at bruge korte sætninger og kun stille ét spørgsmål ad gangen.

Yderligere uddannelse på vej …

Vi er løbende i dialog med Alzheimerforeningen, så vi er opdateret med den nyeste viden om demens. Her kan bl.a. nævnes, at vi arbejder på at finde en dag, hvor vi går i dybden med forskellige emner. Derudover har vi hvert år medarbejdere på DemensDagene, som altid har interessante og relevante foredrag om emner indenfor demensområdet. Næste gang DemensDagene afholdes er i øvrigt den 15.-16. maj.

Mere viden om demens

Læs om demens på vores temasider HER >

Besøg Alzheimerforeningen HER >

Demens rammer også pårørende

Mere info

Hvad er demens?

Mere info

E-bog om demens

Mere info