Valgdebat – råd til fremtiden
okt 13, 2022
”Politikerne skal være bedre til at inddrage private virksomheder i at løse opgaven med at skaffe hænder nok.”
Det var budskabet fra Anette Stjerne (Tunstalls Sales & Marketing Director), da hun deltog i en paneldebat med otte toppolitikere. Debatten var arrangeret af Dansk Industri, og blev afholdt hos virksomheden AAK i Aarhus.
”Politikerne var meget interesseret i, hvordan virksomheder som Tunstall kan hjælpe med, at der fortsat kan leveres en god pleje af vores ældre borgere – på trods af et stigende antal ældre og et faldende antal medarbejdere,” siger Anette Stjerne.
Hun beretter videre: ”Politikerne vil også se på de barrierer, der kan være, når lovgivning ikke helt følger med den teknologiske udvikling. Et eksempel er vores løsning til Digitalt Tilsyn, hvor et kamera kan give personalet mulighed for at ”kigge ind til borgeren” – på aftalte tider. Det frigør tid for personalet, mens borgeren slipper for fysiske besøg, der forstyrrer nattesøvnen.
”Vi oplever at være med til at frigøre en masse tid for sygeplejersker og sosu-assistenter, så de kan koncentrere sig mere om den direkte pleje,” siger Anette Stjerne. I den forbindelse fremhævede hun Tunstalls døgnbemandede vagtcentral, der kan frigøre meget tid, når der håndteres kald mellem borgere – med et nødkald i hjemmet – og hjemmeplejen.
Anette Stjerne: ”Mit budskab til politikerne er, at det private og offentlige kan takle fremtidens udfordring med mangel på personale. Det skal ske via samarbejde og åbne øjne, så vi i fællesskab kan løse fremtidens udfordringer smartere og mere effektivt.”
Alle otte politikere havde gode svar til Anette Stjerne. Få et par af svarene i filmen fra arrangementet herunder.