På International Conference on Integrated Care fremlægger Wendy Hugoosgift Contreras (Monitoring Services Director hos Tunstall Healthcare Group) resultater af en 4-årig, videnskabelig undersøgelse.



Tunstall fremlagde resultater på international konference

jun 1, 2022

Den 22. udgave af International Conference on Integrated Care (ICIC) fandt sted i Odense den 23.-25. maj. Politiske beslutningstagere, ledere, fagfolk, akademikere, plejepersonale og patienter mødte op for at dele ideer og ”best practice”. Ikke alene fra Danmark, men fra det meste af verden. Kongressens formål er at skabe et rum for diskussion, debat og læring omkring fremtidens udfordringer og muligheder inden for plejeområdet. Det giver mulighed for, at kommercielle partnere mødes med sundheds- og plejepersonale, samt patient- og plejeorganisationer.

Fremtidens sundhedsvæsen

De mange deltagere kom fra forskellige dele af verden. En ting har landene dog til fælles: der er udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen. Men der er også muligheder, når viden deles og nye ideer opstår gennem samarbejde. 

Flytning til plejehjem kan udskydes med 16 måneder

Tunstall var repræsenteret blandt talerne for at dele viden om at støtte ældre borgere, eller borgere med kroniske sygdomme, så de kan leve sikkert og uafhængigt i eget hjem længst muligt. En videnskabelig undersøgelse viser fx, at Tunstall kan hjælpe med at udskyde flytning til plejehjem med 16 måneder.

WendyAnette.jpg

Resultaterne blev fremlagt af Wendy Hugoosgift Contreras, der er Monitoring Services Director hos Tunstall Healthcare Group. Hun er bosiddende i Holland, men har et indgående kendskab til resultaterne af en 4-årige undersøgelse, der er foretaget af Tunstall i Spanien. På billedet ses Wendy Hugoosgift Contreras (til venstre) sammen med Tunstalls danske salgschef, Anette Stjerne, der også deltog i konferencen.


Tunstall har evidens for store besparelser på ældreområdet

I løbet af 4 år har 250.000 borgere været en del af en videnskabelig undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Healthcare Informatics Research. Undersøgelsen er foretaget i Spanien, og den viser flere imponerende resultater – udover udskydelse af flytning til plejehjem. Undersøgelsen viser også, at antallet af akut- og genindlæggelser, af ældre borgere, nedbringes med en tredjedel om året.

Sådan giver Tunstall Cognitive Care større livskvalitet og bedre økonomi

Omdrejningspunktet er en proaktiv vagtcentral, digitalisering af data og igangsættelse af tidlig diagnostik. Det giver mulighed for tidligt at opspore ændringer i sygdomsudvikling eller opdage behov for nye hjælpemidler. Samtidig styrker vi kronisk syge patienter, så de involveres i at håndtere deres egen sygdom. Vi kalder løsningen Tunstall Cognitive Care®.

16 måneders udskydelse af flytning til plejehjem, samt en nedbringelse af akut- og genindlæggelser med en tredjedel om året. Det er to vigtige resultater, der kan give en drastisk reducering af de offentlige udgifter. Men det er også en håndsrækning til en plejesektor, der allerede i 2030 kommer til at mangle 40.000 medarbejdere (tal fra bl.a. Fagforbundet FOA).

Livskvalitet for borgerne er også en væsentlig faktor. Undersøgelsen viser bl.a.:

  • 98% af den ældres pårørende oplever en større tryghed.
  • 96,1% af de ældre føler sig mere sikker i hverdagen.
  • 92,3% af de ældre føler sig mindre ensomme.
  • 78% af de ældre føler sig mere selvstændige.

Flere informationer om undersøgelsen

Flere oplysninger om den bredere undersøgelse og resultater findes (på engelsk) i Transformational Potential of Telecare Whitepaper.

Læs også den netop offentliggjorte artikel i Journal of Healthcare Informatics Research.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte salgschef Anette Stjerne. Se kontaktoplysninger HER >


Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info