Data og proaktive alarmoperatører kan reducere akut rekvirering af ambulancer med 33,3%

nov 9, 2021

Anonymiseret opsamling af reelle data, fra ældre med nødkald i hjemmet, giver helt nye muligheder. Det viser en fire år lang undersøgelse i Spanien (2014-2018). I samme periode er der arbejdet målrettet med at gøre den bemandede vagtcentrals services proaktiv og personlig.

Alle borgere ønsker at leve et frit liv

”At være i direkte forbindelse med en anden person, har vist sig at være den sande værdi af vores bemandede vagtcentraler. Selvom sundhedssystemer ikke er ens på tværs af landene, ønsker borgerne det samme: at leve livet fuldt ud på et sted efter eget valg. Og vi er stolte over at kunne støtte vores kunder på globalt plan og videregive den positive effekt, som avancerede personlige services – kombineret med digitale systemer – giver vores brugere i hele verden. Tunstalls service reducerer ikke blot omkostninger, men støtter også plejepersonale og hjælper borgere til at leve trygt og uafhængigt i hjemmet i længere tid.” Det siger Wendy Hugoosgift Contreras, Monitoring Services Director hos Tunstall Healthcare Group. Hun har et indgående kendskab til resultaterne af den 4-årige undersøgelse, der viser en reducering af presset på akutplejen.

Kritiske situationer reduceres

Tunstalls proaktive og personlige service er designet til at undgå eller reducere kritiske situationer. Vejen dertil sker via en struktureret tilgang til følgende:

  • Risikovurdering af borgerne – i flere niveauer.
  • Udgående opkald af alarmoperatører.
  • Forebyggelse via opfølgninger foretaget af alarmoperatører.
  • Hjemmebesøg af plejepersonale.
  • Råd og vejledning for at yde bredere og mere holistisk støtte til både borgere og plejere.

Når der imidlertid opstår en nødsituation, hos borgeren, rekvirerer vagtcentralen den rette hjælp. Som følge heraf indsamles data rutinemæssigt – om tilkald af plejepersonale eller ambulance.

Journal of Healthcare Informatics Research

En netop offentliggjort artikel i Journal of Healthcare Informatics Research fortæller meget mere om emnet. Artiklen baseres på uafhængig forskning, der viser, hvordan proaktive services fra Tunstalls vagtcentraler kan reducere akut rekvirering af ambulancer med 33,3% – på trods af stigende alder for borgere med et nødkald i hjemmet.

”Vi har udviklet proaktive services, til vores vagtcentraler, i overensstemmelse med vores overgangsstrategi til Tunstall Cognitive Care®. Det sker for at levere unik pleje til hver enkelt person ved hjælp af datadrevne teknologier. Teknologier, der ikke alene reagerer på hændelser og forudser sygdom, men i fremtiden også kan forhindre hændelser i at ske. Undersøgelsen understøtter det store arbejde, som vores teams, og fremsynede partnere, har gjort hidtil for at støtte mennesker i at leve uafhængigt – i længere tid – på et sted efter eget valg.
Kristoffer Axelsson, Chief Commercial Officer
Tunstall Healthcare Group

Direkte forbindelse, fra person til person, hjælper med at løse stigende udfordringer

Uafhængig forskning fra Ignetica Ltd (UK) har nu identificeret den positive korrelationskoefficient mellem rekvirering af ambulance og borgernes afhængighedsniveauer, samt marginal negativ korrelation i ældre aldersgrupper. Faktisk faldt andelen af 85-årige i det høje afhængighedsniveau. Det betyder, at borgere med tæt kontakt til vagtcentralen, reducerer deres behov for ambulance betydeligt, selvom de bliver ældre. Samtidig kan det være med til at sikre, at de, der fortsat lever uafhængigt, forbliver i lave risikogrupper.

Flere informationer om undersøgelsen

Flere oplysninger om den bredere undersøgelse og resultater findes (på engelsk) i Transformational Potential of Telecare Whitepaper.

Læs også den netop offentliggjorte artikel i Journal of Healthcare Informatics Research.

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info