Kristoffer Axelsson (CEO for Tunstall Nordic) på scenen i Tylösand, Sverige.



Tunstall Nordic Kick Off 2020

jan 31, 2020

Den 24. - 25. januar mødtes størstedelen af Tunstalls medarbejdere fra Sverige, Danmark og Finland til en to-dages konference i Tylösand, Sverige.

Med hovedparten af de nordiske medarbejdere samlet på ét sted, var det en god mulighed til at informere om forskellige områder af vores forretning. Det betød, at den første dag var fyldt med præsentationer om strategi, kultur, kvalitet og fremtidige løsninger.

For at sikre involvering, skulle de mange deltagere besvare forskellige spørgsmål i løbet af dagen. Besvarelsen foregik via Smartphones, hvorefter resultatet fremgik på en storskærm. Nogle gange med overraskende resultater. Nogle gange til stor morskab for alle.

I løbet af dagen skulle der også løses diverse opgaver i små grupper, så det ikke blev for stillesiddende. Samtidig var det også en glimrende måde at få folk til at arbejde sammen – på tværs af landegrænser. Dette hjalp også med at give en afslappet stemning og at opbygge teamspirit.

Festlig aften med uddeling af Tunstall Award

Fredag aften var der rig mulighed for at socialisere med en masse kolleger. Derudover bød aftenen også på uddeling af nogle nye priser (Tunstall Award), der baserede på "Personlig", "Passioneret" og "Professionel". Hvert land fik vindere i alle tre kategorier. Bl.a. løb Tryghedscentralen med prisen for "Personlig betjening". Velfortjent.

Teambuilding på stranden

Pyh ha ... Efter en festlig fredag aften skulle der knokles efter lørdagens morgenmad. Alle vidste, at der stod "teambuilding" på programment, men at det skulle være en hård omgang cross fit, var det vist ingen, der regnede med. 25 hold gennemgik syv discipliner, der bøde på fysiske øvelser, samarbejde og hjernegymnastik. Afslutningsvis blev der kåret et vinderhold, som nu kan kalde sig "Tunstall Champion of Champions 2020".

Tunstall Award til Tryghedscentralen

Tryghedscentralen fik prisen for at være dygtige til "Personlig betjening". Fra højre ses Tunstalls landechef, Jan Lochmann, sammen med tre repræsentanter for Tryghedscentralen – Lene Pedersen, Tina Nielsen og Tom Nielsen.

Teambuilding på stranden

Lørdag formiddag var der fuld af aktivitet med teambuilding på stranden. Alle hold bestod af medarbejdere fra både Danmark, Sverige og Finland.


Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info