Tunstalls team ses her på standen i forbindelse med Health & Rehab Scandinavia.



Health & Rehab Scandinavia 2018

maj 23, 2018

Solen skinnede uden for Bella Centret, der dannede rammerne om Health & Rehab Scandinavia den 15-17. maj. På trods af det gode vejr strømmede folk ind til de 225 udstillere, der stod klar til en dialog om netop deres produkter og løsninger.

De besøgende kunne gå på opdagelse inden for det bedste og nyeste inden for sundheds- og velfærdsteknologi, hjælpemidler, rehabilitering, samt pleje- og hospitalsudstyr.

En levende stand E-0007

Hos Tunstall havde vi en smart væg med film og grafik, der blev vist på forskellige skærme. Det tiltrak en del opmærksomhed, som gav et godt flow af besøgende på standen. Her kunne de så høre om bl.a. demenssikring, elektroniske dørlåse, bemandet vagtcentral og personalesikkerhed.

Sikkerhed for personalet?

Personalets sikkerhed skal tænkes ind i det daglige arbejde mange steder. Det kan sikres med tekniske løsninger, som fx personalealarmer. Men hvordan reagerer vi som mennesker i en presset situation? Det kunne de besøgende også få sig en snak om på stand E-0007. Vi havde nemlig Michael Neigaard på vores stand. Han er fra virksomheden S.T.O.P, der bl.a. tilbyder kurser i konflikthåndtering. Det gav deltagerne en god snak om personalesikkerhed.

Læs mere om virksomheden S.T.O.P og konflikthåndtering HER >

Michael Neigaard har i øvrigt bidraget med viden til e-bogen ”Alene på arbejde”. Download under denne artikel.

Skandinaviens største messe inden for velfærdsteknologi

Health & Rehab Scandinavia er Skandinaviens største fagmesse for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr. Messen er en af Danmarks ældste – med første afholdelse i 1936. Messen afholdes hvert andet år, og er vokset og videreudviklet gennem årene, så den traditionsrige nationale messe har opnået status som ”gateway to Scandinavia”. Dette har bl.a. medført en opbakning fra en lang række forskellige lande.

Health & Rehab Scandinavia afholdes af Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi i samarbejde med bl.a. Ergoterapeutforeningen, Dansk Handicap Forbund, Socialstyrelsen og Aarhus Kommune, Center for Frihedsteknologi og RYK.

E-bøger

Download vores e-bøger.

Mere info
Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info