Den 20. maj 2022 indgik regeringen en bred politisk aftale, om den nye sundhedsreform, med følgende: Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere.
Baggrunden for en ny sundhedsreform skyldes, at Danmarks sundhedsvæsen og ældrepleje står over for betydelige udfordringer i fremtiden. Mange vil sikkert sige, at udfordringerne allerede er her. Men de bliver så blot endnu større. Vi lever længere. Der bliver flere ældre. Der bliver flere, som har brug for behandling og pleje. Samtidig bliver der færre i den arbejdsdygtige alder, som kan bidrage med den nødvendige arbejdskraft og yde hjælp til dem, der bliver syge.
I 2030 har vi fx 160.000 flere ældre over 75 år, 40.000 flere med KOL og 160.000 flere med type-2 diabetes (Kilde: Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen & Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet).
Den politiske aftale har fokus på et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. Den nye sundhedsreform opfordrer derfor til alternative bud på fremtidens pleje. Bedre hjælp tæt på og i eget hjem via digitale løsninger. I den forbindelse lægger politikerne op til at kigge i retning af private leverandører. Offentligt-privat samarbejde kan så at sige være vejen frem.
I den politiske aftale fra foråret 2022 er der afsat 6.8 mia. kr. til den nye sundhedsreform. Pengene skal løfte og styrke sundhedsvæsenet over de kommende otte år.
Der er bl.a. afsat penge til 25 nærhospitaler og styrkelse af kvaliteten i behandlingen til kronisk syge. De kommunale akutfunktioner skal også styrkes, hvilket også gælder udbredelsen af digitale løsninger via behandling og diagnosticering i eget hjem. Den nye sundhedsreform skal også fremme ordningen om patientansvarlig, læge m.m. Dertil er der afsat midler til sikring af flere læger og bedre lægedækning i områder med lægemangel – bl.a. andet ved at indføre praksispligt.
Politikerne har også nedsat en kommission, der skal bidrage med konkrete anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale med mere tid til kerneopgaven. Det betyder fokus på rekruttering af mere personale med mere tid til kerneopgaven.
Fremtidens udfordringer skal takles i et sammarbejde mellem det offentlige og private. For at fagligheden bliver brugt rigtigt, bør flere faggrupper være repræsenteret ved løsningsbordet for at komme godt videre. Generelt melder ønsket om en langt bredere sammensat Robusthedskommission sig flere steder. DI har påpeget nødvendigheden med private leverandørers know-how, ligesom Hjerteforeningen har påpeget, at brugerperspektivet mangler – og de opfordrer til, at også patienter og pårørende skal inddrages.
