Den enkelte borgers ve og vel. Den lokale erhvervsudvikling. Kommunens placering i en national og global økonomi. I de danske kommuner rækker ansvaret over mange ting. Kigger vi på regionerne, så er de mest kendt for ansvaret i forhold hospitaler og patienter. Men de arbejder fx også med regional udvikling vedr. natur, miljø og trafik. Gældende for både kommuner og regioner er, at risici, der ikke håndteres hensigtsmæssigt, vil resultere i betydelige omkostninger. Det kan være menneskelige, samfundsmæssige, økonomiske og politiske.
I bund og grund handler det om en sikker og stabil drift i kommuner og regioner. Det betyder en hård prioritering i forhold til, hvad der kan ”lægge driften ned”. Kommunerne skal bl.a. levere tilfredsstillende velfærdsydelser, men også kunne modstå udfordringer, som fx skybrud, brandskader og hærværk. Hos regionerne skal der både jongleres med indkøb af medicin, placering af akutlægebiler, håndteres store byggeprojekter mv. Alt sammen områder, der er forbundet med store økonomiske udgifter.
Indenfor psykiatrien, hospitaler og ældreområdet kan risici fx være nedbrud på et kaldeanlæg, skadede køretøjer eller medarbejdere, som bliver truet eller overfaldet. Især i forhold til ansatte, der arbejder alene, kan der kigges på, hvordan arbejdet kan fungere sikkert og stabilt. Samtidig bliver der vurderet, hvad der skal gøres, hvis uheldet er ude – og hvordan skaderne kan begrænses.
Når vi kigger på personalets sikkerhed, findes der en række teknologiske muligheder, som kan være en stor hjælp i hverdagen. Men vi må ikke glemme, at der i nogle tilfælde kan være helt andre aspekter, der gør sig gældende for en tryg og sikker hverdag. Indenfor udsatte grupper arbejdes der bl.a. på at bevæge sig væk fra fokus på behandling af sygdom og lidelser – hen imod at øge borgerens trivsel. Det betyder, at borgerne kan definere egne behov i forhold til ”at komme sig” og have det godt. Dermed også en vurdering af, hvad der virker, og hvordan den enkelte borger gerne vil have det. Det bevirker, at der skal kigges på, om bemandingen passer til borgeren. Det kan evt. være, at utrygge situationer nemmere opstår, mellem udsat borger og personale, hvis kemien ikke passer.
Risikostyring skal få hverdagen til at fungere gnidningsfrit, minimere risici og have en optimal beredskabsplan, som kan benyttes, når uheldet er ude.
Den rette risikostyring skaber et overblik over faktorer, som vil kunne være en økonomisk belastning for kommunen eller regionen. Det kan både være interne og eksterne faktorer, som brand, indbrud, trusler mv. Til at skabe overblikket, er der ansat personale, som skal identificere mulige risici. Dette personale kaldes oftest for risikokoordinatorer eller risikomanagere.
Risikokoordinatorernes arbejde kan fx give en reducering i omkostninger til bygnings- og tingsskader. Det kan medføre en økonomisk gevinst i form af væsentlige besparelser på forsikringspræmier.
Kommunens/regionens politik, planer og tiltag indenfor risikostyring skal basere sig på både etik og økonomi. Hvilke risici kan medarbejdere og borgere udsættes for? Og hvor meget skal der investeres i forebyggelse?
Risikostyringspolitik skal også omfatte medarbejdernes arbejdsmiljø, forebyggelse af arbejdsskader, sygefravær og lignende. En god risikostyring kan give større sikkerhed for borgere, patienter og personale. Det kan samtidig også betyde færre personskader og sygedage blandt de ansatte. Et målrettet – og kontinuerligt – arbejde med risikostyring giver gode resultater. Resultater i form af større trivsel hos medarbejderne og en forbedret økonomi for kommunen eller regionen.
