Hvem er disse mennesker, der modtager, sorterer og videregiver kald? Hvorfor vælger de dette job? Hvordan oplever de kommunikationen med borgerne og hjemmeplejen. Det får du nogle svar på her.
Alarmoperatørerne er i forreste række. De har den første kontakt med den ældre borger, som sender en alarm. De skal hurtigt kunne vurdere et alarmkald og videregive det til personalet i hjemmeplejen – med en præcis beskrivelse. Det kræver snarrådige personer, der bestrider stillingerne som alarmoperatører, så de hurtigt kan vurdere vigtigheden af et alarmkald. Samtidig skal de besidde en gennemslagskraft i forhold til hjemmeplejens personale, som ikke selv har talt med den ældre borger. Hjemmeplejens personale skal vide, hvor presserende et behov, der er for hjælp hos borgeren. Denne kommunikation, mellem alarmoperatør og hjemmeplejer, har en meget stor betydning i dagligdagen. Det er denne kommunikation, der giver hjemmeplejen mulighed for at vurdere, hvor hurtigt de skal reagere på et alarmkald.
Allerede inden samtalen, mellem alarmoperatør og hjemmeplejer, er der foretaget en vurdering på vagtcentralen. Der sorteres nemlig mange kald fra, som hjemmeplejen ikke behøver at bruge tid på. Det kan fx være, hvis en borger har sendt en alarm ved en fejl. Det kan fx også være kolde vinterdage, hvor nogle ældre ofte spørger, hvorfor deres frokost ikke er kommet til den sædvanlige tid. Her beroliger alarmoperatørerne ofte borgeren med, at maden sikkert blot er lidt forsinket pga. det dårlige vejr. Indimellem er der også borgere, der blot sender et alarmkald for at snakke. I disse situationer skal alarmoperatøren få afsluttet samtalen på en god måde, så det ikke tager tid fra de andre borgere, der har brug for hjælp.
Alle disse alarmkald gives ikke videre til hjemmeplejen, når de benytter sig af en bemandet vagtcentral. Her sidder mennesker, der vurdere de alarmkald, som kommer ind.
Som alarmoperatør er en høj stresstærskel af stor betydning. Et alarmkald skal håndteres korrekt, selvom det næste kald presser sig på. ”Korrekt” betyder hurtig afslutning af fejlopkald og de mindre vigtige alarmkald, så de akutte kan prioriteres.
Jobbet, på en vagtcentral, kræver stor empati og handlekraft, så de rigtige beslutninger kan tages hurtigt. Jobbet betyder også mange forskellige indtryk i løbet af en arbejdsdag, ligesom dagens indhold aldrig kendes på forhånd. Dagen kan blive hektisk eller rolig. Alarmkaldene kan blive meget alvorlige, der kan opstå sjove episoder eller der kan være situationer, som er mindre behagelige. I tilfælde med ubehagelige/triste hændelser er det vigtigt, at alarmoperatørerne kan snakke sammen indbyrdes. Alarmoperatørerne har oftest valgt deres job, fordi de føler at kunne gøre en forskel. De føler, at de kan hjælpe mennesker på en anden måde end andre steder. Når der så opstår de mere dramatiske episoder (fx brand eller dødsfald), kan alarmoperatører godt blive påvirket af situationen. Her kan en god snak med kollegerne gøre, at arbejdet ikke ”tages med hjem”.
Uanset typen på et alarmkald, skal alarmoperatøren altid være klar til det næste. Er det næste kald akut? Skal der rekvireres en ambulance? Er det en fejlalarm? Eller er det måske det alarmkald, der får smilene frem? Det næste kald er altid ukendt.
Når en kommune benytter en bemandet vagtcentral, vil de opleve et samarbejde med nogle dedikerede medarbejdere, som tager borgernes alarmkald meget seriøst. Alarmoperatørerne er ”mennesket bag”, der kan insistere på, at et alarmkald er vigtigt. Først når de er sikre på, at alarmkaldet er modtaget, vil de slippe opkaldet. Det giver sikkerhed for, at et alarmkald bliver besvaret. Altid.
Ved du, at alle alarmoperatørerne på Tunstalls vagtcentral er demensvenner? Se mere HER >
