Alzheimer starter i Hippocampus, hvor hukommelsen, og dermed ens minder, først formes. Gradvis forsvinder evnen til at huske, hvad man lavede for et øjeblik siden.
Sygdommen breder sig typisk til den forreste del af hjernen, som står for logik og opgaveløsning. Senere begynder sygdommen at ødelægge det center, der regulerer vores følelser (giver kraftige humørsvingninger hos de sygdomsramte).
Som et af de sidste stadier rammes langtidshukommelsen (nakkelappen), der ender med at blive så dårlig, at selv nære familiemedlemmer ikke genkendes.
Til sidst rammes Lillehjernen, der bl.a. regulerer hjertet og evnen til at trække vejret. Dette medfører, at døden indtræffer.
Vaskulær demens
Vaskulær demens er forårsaget af sygdom i hjernens blodkar, fx som følge af forkalkning. Vaskulær demens kan opstå både som følge af blodpropper, blødning(er) eller iltmangel i hjernen. I nogle tilfælde har der været et eller flere slagtilfælde (apopleksier) med pludseligt indsættende, halvsidige lammelser eller talebesvær forud for udviklingen af demens. I andre tilfælde kommer forandringerne i hjernen gradvist, uden at der har været apopleksier.
Koncentrationsproblemer
Symptomerne er forskellige fra person til person og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede. Der er hyppigt tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer. Det viser sig ved, at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Man får svært ved at finde ordene og ved at løse mere komplekse opgaver.
Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer. Ens følelsesmæssige udtryk kan svinge meget, man kan ikke styre gråd og latter, og de følelsesmæssige reaktioner kan også dukke op i situationer, hvor man hverken føler sig ked af det eller glad.
Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der forekomme glemsomhed, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej.
Behandling
Vaskulær demens kan ikke helbredes, men man kan gøre noget for at undgå, at sygdom-men bliver forværret. Lægen kan ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin, ligesom eventuel sukkersyge skal være velbehandlet.
Frontotemporal demens
Frontallapsdemens kaldes også frontotemporal demens (ofte forkortet FTD). Det er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Det er den fjerde hyppigste årsag til demens og udgør et sted mellem 5% og 10% af alle tilfælde af demens.
Forandringer i personlighed
Sygdommene medfører ofte store forandringer i personligheden med adfærdsforstyr-relser, evnen til at tale (afasi) og psykiatriske symptomer. Sygdommen betyder, at hæm-ninger og situationsfornemmelsen efterhånden forsvinder, og at den demensramte får en impulsiv og uovervejet adfærd. Personer med Frontallapdemens kan også vise ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker. Fx kan den demente få tendens til at spise eller drikke for meget. Modsat Alzheimers sygdom er hukommelsen ofte relativt god langt hen i sygdomsforløbet. FTD kan ses hos både yngre og ældre.
Behandling
Frontotemporal demens kan ikke helbredes, og der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. Men det er meget vigtigt, at patient og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte. Forstyrrelser i adfærden og psykiatriske symptomer behandles først og fremmest ved en specialiseret socialpædagogisk indsats og ved at tilpasse den bolig og det miljø, personen lever i.
Lewy Body demens
Lewy Body demens er en langsomt fremadskridende hjernesygdom, der specielt rammer ældre mennesker. Årsagen til Lewy Body demens kendes ikke. Der er (endnu) ikke fundet arvelige former af denne sygdom. Den største risikofaktor for sygdommen er alder.
Ved Lewy Body demens aflejres et særligt protein inde i nervecellerne i hjernen og danner de såkaldte Lewy-legemer (på engelsk Lewy Bodies), som har givet sygdommen dens navn.
Muskelstivhed
Ved Lewy Body demens optræder demenssymptomerne før eller samtidig med eventuelle Parkinson-symptomer som fx langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten. Den demensramtes opmærksomhed og retningssans bliver ofte påvirket. Symptomerne ligner symptomer på Alzheimers Sygdom. Det specielle ved Lewy Body demens er, at opmærksomheden kan være meget svingende. Det betyder, at symptomernes sværheds- grad kan svinge ikke bare over dage, men også inden for minutter.
Hallucinationer
Personens evne til planlægning, overblik og orientering bliver påvirket. Lewy Body demens betyder desuden, at den sygdomsramte har tendens til at se syner.
Behandling
Lewy Body demens kan ikke helbredes, men medicin kan midlertidigt dæmpe demens-symptomerne. Lægemidlerne virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof, acetylkolinen. Medicinen virker dog ikke på alle patienter med Lewy Body demens. Medicinsk behandling kan heller ikke stå alene. Nogle patienter har brug for behandling mod Parkinsonsymptomer.
Rådgivning, samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen, er de vigtigste elementer i behandlingen. De fleste patienter med Lewy Body demens har svært ved at tåle anti-psykotisk medicin, hvilket kan gøre det vanskeligt at behandle deres synshallucinationer.
Sjældne demenssygdomme
Mange af de mere end 200 forskellige sygdomme, der kan medføre demens, er meget sjældne. Nogle af dem er følgende:
Alkoholrelateret demens
Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Det er usikkert om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen, eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det er også omdiskuteret, om skadevirkningerne af alkohol på hjernen er permanent eller forsvinder igen efter lang tids afholdenhed.
Korsakoffs psykose
Korsakoffs psykose er en kronisk demenssygdom, hvor patienten har udtalte hukommelsesproblemer. Den skyldes en skade i hjernens dybe strukturer som følge af thiamin-mangel. Denne mangeltilstand ses næsten udelukkende hos alkoholikere, der ikke har spist i længere tid. Hukommelsen er præget af ”huller”, og den syge fylder ofte selv ubevidst hukommelseshullerne ud med forklaringer eller historier, der lyder tilforladelige. Tilstanden forværres normalt ikke, når den akutte fase er overstået.
Huntingtons Sygdom
Huntingtons Sygdom er en udpræget arvelig sygdom. Ved Huntingtons Sygdom er der ofte en blanding af neurologiske og psykiatriske symptomer og herunder ofte demens i de sene stadier. Symptomerne kan variere fra person til person, men der er normalt forskellige grader af ufrivillige kastende bevægelser (chorea), usikker gang og eventuelt mere vridende bevægelser (dystoni). Demens ses ikke hos alle. Den udvikles langsomt og først senere i forløbet. Desuden kan der opstå vrangforestillinger og depression. I Danmark findes der omkring 300-400 patienter med Huntingtons Sygdom.
AIDS-demens
AIDS-demens er i dag sjælden som følge af den forbedrede behandling.
Creutzfeldt-Jakobs sygdom
Der er ca. 5 nye tilfælde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom i Danmark pr. år. I Danmark har der endnu ikke været nogen tilfælde af den nye type, der kaldes new-variant-CJD, også kendt som ”kogalskab”.
Dissemineret sklerose og inflammation
Dissemineret sklerose er en sygdom, hvor kroppen laver en betændelsesreaktion (inflammation), som ødelægger isoleringen omkring nervetrådene. Dissemineret sklerose kan udvikle sig, så man får demens. Der findes også andre sjældne inflammationssygdomme, der kan ramme hjernen og give demens.
Forgiftninger
Visse tungmetalforgiftninger, blandt andet bly og kviksølv, og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan medføre hukommelses- og koncentrationssvækkelse samt demens. Hvis der er tale om det, der kaldes opløsningsmiddeldemens (malersyndrom), ophører tilstanden med at forværres, så snart man ikke længere udsættes for de organiske opløsningsmidler.
Stofskiftesygdomme
Disse sygdomme er sjældne årsager til demens. Der er tale om forskellige typer af kroppens stofskifteprocesser, der kan påvirke hjernen, så det giver demenssymptomer. Det er således ikke kun sygdomme i det overordnede stofskifte, som styres fra skjoldbruskkirtlen, der kan give demens. Det kan fx også være forstyrrelser i mængden af calcium-ioner i blodet (en sjælden tilstand). Mangel på fx B1- og B12-vitamin, enten pga. at man får for lidt vitamin i kosten eller at vitaminerne ikke kan optages i organismen, kan medføre skade på rygmarven, som giver føleforstyrrelser i benene samt hukommelses- og koncentrationssvækkelse.
