Sådan fungerer Tunstall i en tid med Covid-19

maj 17, 2020

Siden midten af marts har Coronavirus/Covid-19 påvirket en lang række ting i vores samfund.

Pleje- og sundhedspersonale yder en fortræffelig indsats hver eneste dag. Det samme gælder for andre brancher, der sørger for, at vores hverdag kan fungere bedst muligt under de nuværende forhold.

Nye rutiner

Hos Tunstall fik vi hurtigt kørt nye rutiner ind omkring ekstra rengøring, ekstra hygiejne og ekstra afstand mellem medarbejderne. Dertil er Tryghedscentralens alarmoperatører afskærmet i forhold til vores øvrige personale. Det sker bl.a. ved, at Tryghedscentralen har sin egen zone, hvor udelukkende alarmoperatørerne må komme.

Før og nu

Mange af vores medarbejdere har arbejdet hjemmefra i en periode. Men siden midten af maj er vi kommet op på almindeligt fremmøde på kontoret i Stilling. Vi har opretholdt samme serviceniveau over for vores kunder under hele perioden, så vores kunder (forhåbentlig) ikke har mærket en forskel.

Den største forskel ses i vores projekt- og serviceafdelinger. Mange projekter er på standby pga. myndighedernes anbefalinger i forhold til smittefare, mens vores tekniske konsulenter kommer rundt i begrænset omfang. Vores tekniske konsulenter kommer dog udelukkende på opgaver, hvor fx plejecentret siger ok. Samtidig skal plejecentret sikre, at vores personale kan arbejde uden at komme i nærheden af plejehjemsbeboerne.

Webinarer for vores kunder

Vores projektafdeling har netop tilrettelagt en serie af webinarer, som vores kunder kan deltage i. Et webinar varer en time og er helt gratis. Webinarerne gør det muligt at blive opdateret om TeleVagt og Composio, samt løsninger på DECT og smartphones.
Læs mere om webinarerne HER >

Vi er har stadig for jer

Vi savner den tætte kontakt, som fx vores salgsteam, projektledere og tekniske konsulenter har med kunderne. Internt savner vi de godmodige drillerier på kontoret og hyggesnakke ved kaffemaskinen.

Vi er her fortsat for vores kunder, da alle dele af virksomheden fungerer fint – på trods af afstand. Vores tekniske konsulenter håndterer fx en række opgaver via fjernopkobling, ligesom konfigurering og forsendelse af varer sker som vanligt.

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info